Goldman Sachs med vetoret over Dongs børsnotering

Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs har, på trods af et ejerskab på kun 18 pct. af aktierne, vetoret over beslutningen om en børsnotering af Dong. Ekspert kalder det "godt forhandlet". Det skriver Børsen.

Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs har, på trods af et ejerskab på kun 18 pct. af aktierne, vetoret over beslutningen om en børsnotering af Dong. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lucas Jackson
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

- Når man laver en stor investering, er det helt naturligt, at man forsøger at få så meget kontrol som muligt. Og der må man sige, at Goldman Sachs tilsyneladende har forhandlet flot, siger Jesper Lau Hansen, professor i børsret ved Københavns Universitet til Børsen.

Professoren ønsker, til Børsen, dog ikke at gøre sig til dommer over, hvorvidt det var fornuftigt, at give Goldman Sachs de lukrative vilkår i aftalen, der samtidig inkluderer, at den amerikanske investeringsbank skal godkende det, hvis staten ønsker at sælge aktier i Dong Energy inden børsnotering.

Hos SEAS-NVE, der er Dongs tredje største aktionær, ser administrerende direktør, Jesper Hjulmand, ikke noget problem med, at Goldman Sachs har en udvidet indflydelse, som SEAS-NVE med 11 pct. af aktierne ikke har.

- De har skubbet selskabet i den rigtige retning, og det har vi langt mere værdi af, end vi ville have af nogle vetoretter over et eller andet, siger Jesper Hjulmand til Børsen.