Vejnettet i Danmark har nået bristepunktet, og det rammer især godstransporten hårdt, fordi lastbilerne holder mere og mere i kø.

Til stor gene for danske virksomheder, der som bekendt skal have deres produkter frem til kunderne til aftalt tid.

Godtog har gennem årtier være så godt som ikke eksisterende. Persontogenes øgede succes efter Storebæltsforbindelsens åbning har lagt beslag på skinnerne – så godstogene har måttet vente. Derfor er det meste gods kørt på landevej.

Men det skulle gerne ændre sig med regeringens ønske om at flytte mere gods på skinner indenrigs. I forvejen er de største aktiviteter i terminalen nord-syd gående transitgods. Med til at forbedre forholdene har været at modernisere de to vigtige kombiterminaler i Høje Taastrup og Taulov, som er knudepunkterne for gods på skinner herhjemme.

Forleden kunne direktør Stig Kyster-Hansen fra DB Schenker Rail Scandinavia så glæde sig over at det 19 år gamle Høje Taastrup anlæg stod klart i ny udformning – nu med plads til 3.000 20-fods containere – en otte dobling i forhold til tidligere. Og nu i regi af BaneDanmark i stedet for DSB, som jo kørte gods tidligere.

DB Schenker Rail Scandinavia har senest investeret 700 mio. kroner i nye lokomotiver. På pladsen i Høje Taastrup er der lagt 700 meter nye jernbanespor plus et sporskifte samt rejst 15 lysmaster. Samtidig har man indstalleret systemet ”Selfgate”, hvor lastbilschaufførerne selv taster sig igennem en registrerings- og identifikationsprocedure – og disse informationer registreres også på den gaffeltruck, der betjener terminalen – så truckføreren præcist ved, hvad det er for gods, hvad der skal gøres ved det – og hvor det skal placeres i terminalen. Alt sammen indenfor 10 minutter.

”Vi ser jo, at internethandel har betydet, at varen skal frem endnu hurtigere – og det har presset vejtransporten endnu mere. Vi kan nu tilbyde en øget fleksibilitet – og bedre mulighed for at komme hurtigt ind og ud af terminalen med godset, sagde Stig Kyster-Hansen ved åbningen.

66 millioner kroner er afsat til at forbedre de to kombiterminaler. Målet for regeringen er at øge muligheden for at få mere gods på skinner. I dag er den største kunde i Terminal 1 Carlsberg, der kører to heltog fra bryggeriet i Fredericia til Høje Taastrup hver dag – svarende til 1,5 millioner flasker øl og vand i hvert tog. I 2010 sendte man i alt 1.082.833 paller til Høje Taastrup plus returgods af 400.000 paller. Største kunde i den nye terminal 2 bliver APM Terminals (A. P. Møller Mærsk) med op mod fire tog om ugen.

”Efter Mols Liniens lukning af godstrafikken over Kattegat, er vi klar til at udvide kapaciteten på terminalen til syv såkaldte rundløb om ugen fra både Aarhus og Taulov – og hvis efterspørgslen er der, kan vi yderligere fordoble kapaciteten i løbet af 2012. Vi har allerede fået mange nye kunder, som hidtil har benyttet Mols-Linien. Færgens kapacitet var 125.000 lastbiler – vores er gods svarende til en halv million lastbiler, siger Stig Kyster-Hansen.

Kombiterminalerne vil fremover have direktør Jesper Hansen, BaneDanmark som chef. Det hele skulle falde på plads indenfor 14 dage – så indtil da var der tale om et betinget skøde. Det var ham der indviede Høje Taastrup terminalen fredag – fordi transportminister Hans Christian Hansen blev forhindret på grund af valgets udskrivelse.

Jesper Hansen påpegede, at en effektiv infrastruktur var en forudsætning for en fornuftig udnyttelse af godstog. Derfor er forbedringerne af de to terminaler så vigtig – og han håbede at pengene var givet godt ud. Men sådanne anlæg er altid dyre. Under anlægsfasen kørte der eksempelvis 50 lastbiler i timen ind og ud fra byggepladsen.

”Det er terminalerne, der sætter grænserne for, hvad vi kan forvente med godtog. Men de kan være med til at fjerne flaskehalse på vejene. Indtil nu har statistikkerne ikke været med godstoget, men initiativer som dette skal genskabe optimismen med at flytte gods fra bil til bane – og dermed skabe et bedre miljø, Staten har sørget for rammerne for at få god kommerciel tilgang. Det er fair og rimeligt - og nu håber vi på en god udvikling, sagde Jesper Hansen.

Han pegede på de mange aktiviteter, som BaneDanmark var i gang med – eksempelvis anlæggelsen af København-Ringsted banen, Vamdrup-Vojens forbindelsen, skinneudvidelserne ved Københavns Lufthavn i Kastrup, togforbindelse til Esbjerg Havn og anlæggene i forbindelse med Femer Bælt forbindelsen, der skal være klar i 2020. Fordele for både passagertog og godstog.

”Vi har oplevet en stigning i godsmængden på tog på 20 procent i 2011 – og fra 2005 til 2025 vil stigningen være på 75 procent totalt set i Danmark. Vi kan ikke gøre det hurtigere, selv om kapaciteten er til stede – og potentialet er enormt. P.t. køres med 25 godstog i døgnet i hver retning. Vi kan køre 96 tog i døgnet – blandt andet ved at køre med længere godstog, sagde Jesper Hansen.