Gode ledere kræver en god kultur

En af de ledere, der har gjort størst indtryk på mig, er en nu pensioneret mand, som var partner i vores firma, mens jeg studerede HA. Både fagligt og personligt lærte jeg meget af ham. Om revisorens professionelle skepsis og kundepleje. Men også om, hvordan man som leder motiverer sine medarbejdere. Tvinger dem ud af deres tryghedszone og giver dem plads til at udvikle sig som kommende ledere.