Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Stifteren af og topchefen for IT-producenten Apple, Steve Jobs, har nemlig sat sig ned og skrevet personlige svar til en række kunder, der havde klaget over hans firma og dets produkter.
»Beklager fejlen«
Devir Kahan havde beklaget sig over problemer med et Apple-tastatur.»Softwarerettelse kommer snart. Beklager fejlen,« lød beskeden fra Steven P. Jobs, som han ifølge dåbsattesten hedder.
Apple-topchefen har tidligere med mellemrum svaret dem, der skrev til hans e-postadresse, indtil han sidste år måtte igennem en alvorlig operation, hvor han fik ny lever. Nu synes han ifølge New York Times at have genoptaget skriverierne - i øget omfang.
Korte svar
Den svenske musikproducent Jezper Söderlund fra Göteborg er blandt dem, der har fået besked, om end noget kortfattet. For Steve Jobs' svar lød i al sin enkelthed blot: »No« (Nej).Jezper Söderlund havde spurgt, om man ville kunne koble datatjenesten på Apples mobiltelefon iPhone sammen med den kommende iPad, en særlig tavle-PC, som kommer i handelen 3. april. Til gengæld kom Steve Jobs' svar blot en halv time, efter at Jezper Söderlund havde skrevet.
På Virginias Universitet har John Devor printet sit svar fra Steve Jobs ud og hængt det op i soveværelset. Den 23-årige amerikaner havde dels rost Apple-chefen men også klaget over, at Apples advokater krævede, at han ændrede navnet på sit musikkopieringsprogram iPodRip, fordi det spillede på Apples varemærke, iPod.
»Skift navn på programmet. Det er ikke så stort et problem. Steve,« lød svaret.
Ingen andre topchefer svarer
En 25-årig italiensk blogger, Andrea Nepori, fik også svar på sin henvendelse om, hvorvidt iPad kunne vise gratis e-bøger.»Jeps,« svarede Steve Jobs.
Andrea Nepori ærgrede sig efterfølgende over ikke at have stillet et bedre spørgsmål men var alligevel tilfreds.
»Jeg har ikke hørt om, at Steve Ballmer (Microsofts topchef, red.) eller andre topchefer besvarer e-post. Måske er der ingen, der skriver til dem,« reflekterer italieneren.