God start på året for Chr. Hansen - fastholder forventninger

Chr. Hansen starter det nye år med et solidt 1. kvartal i det skæve regnskabsår med en organisk omsætningsvækst på 9 procent.

I dag præsenterer ingredienskoncernen Chr. Hansen regnskab for første kvartal Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det blev en god start på året for enzymproducenten, Chr. Hansen, som onsdag leverede regnskab for 1. kvartal i det skæve regnskabsår.

Med en solid organisk vækst på 9 procent fastholder virksomheden forventningerne til 2014/2015. Omsætningen ligger på 188 millioner euro mod 171 millioner i 1. kvartal sidste år.

»Vi fortsætter gennemførelsen af vores strategi, Nature's No. 1. Vi har sat turbo på vores forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for biologisk plantebeskyttelse, og vi har styrket organisationen i Kina med henblik på at
støtte vores nye markedsføringsstrategi for kulturer og enzymer,« siger  adm. direktør Cees de Jong til regnskabet.

»Derudover kører gennemførelsen af den nye dedikerede salgs- og applikationsorganisation i Natural Colors Division efter planen, og vi forventer en forbedring af divisionens resultater i løbet af året.«

Driftsomkostningerne udgjorde 53 millioner euro mod 47 millioner i 1. kvartal sidste år. Samtidig er EBIT-marginen før særlige poster 23,1 procent mod 25,2 procent i 1. kvartal 2013/2014. EBIT-marginen var negativt påvirket med 0,5 procentpoint på grund af et lavere aktiveringsniveau af udviklingsomkostninger.

»Vi fastholder vores forventninger til 2014/15 med en organisk omsætningsvækst
på 7-9% og en EBIT-margin før særlige poster på over 26,5%,« konluderer Cees de Jong.

Derudover forventer Chr. Hansen forsknings- og udviklingsudgifter på 7-8 procent af omsætningen.