GN's finansdirektør forlader selskabet efter otte år

Anders Boyer har opsagt sin stilling som finansdirektør i GN Store Nord og GN Resound.

Læs mere
Fold sammen

Han fortsætter dog i selskaberne, til hans afløser er fundet.

Det oplyser GN i en meddelelse til fondsbørsen.

- Anders har i løbet af de seneste otte år været en af de centrale bidragsydere til omstruktureringen af GN og væsentlig ansvarlig for strømliningen af først GN Netcom og derefter GN Resound, siger Anders Hedegaard, topchef for GN Resound, i meddelelsen og tilføjer:

- GN er meget taknemmelig for Anders' bidrag i løbet af disse meget vigtige år, hvor GN har transformeret sig fra et selskab i omstrukturering, til et selskab der er førende inden for innovation og vækst i sine respektive industrier, siger han.