GN ReSound sælger fra i Belgien

Selskabet sælger fra og indgår samtidig tættere samarbejde med køberen.

Læs mere
Fold sammen
GN Resound har solgt sine deltailaktiviteter for 104 mio. kroner til Amplifon. Samtidig indgår de to selskaber et tættere samarbejde, hvor GN Resound skal leverere i stigende grad til køberen.

Salget og samarbejdet vil ikke få betydning for GN Resounds samlede forventninger til helårets resultat, skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

"Det udvidede samarbejde med Amplifon understøtter vores strategi og vores ambition om at arbejde sammen med de bedste i branchen. GN ReSound lægger stor vægt på at levere både høreteknologi, der tilfører værdi og er nyskabende, og pålidelig service," siger GN Resounds administrerende direktør Mike van der Wallen.