GN Group resultater for tredje kvartal tæt på forventningerne

Foto: PR-foto

GN Group klarede sig stort set som ventet i tredje kvartal, hvor selskabet realiserede en omsætning på 2282 mio. kr. og et driftsresultat (EBITA) på 406 mio. kr.

Til sammenligning ventede analytikerne en omsætning på 2290 mio. kr. og et driftsresultat (EBITA) på 403 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates.

I tredje kvartal sidste år omsatte GN Group for 2117 mio. kr. og realiserede et driftsresultat (EBITA) på 357 mio. kr., når man frasorterer Otometrics, der er blevet frasolgt og nu indgår som ikke fortsættende aktiviteter i GN's bøger.

På bundlinjen hentede GN Group et resultat før skat samt et nettoresultat på henholdsvis 364 mio. kr. og 283 mio. kr. i tredje kvartal. Det skal sammenlignes med analytikernes forventninger om henholdsvis 352 mio. kr. og 271 mio. kr. på de to poster.

I tredje kvartal 2016 hentede GN Group et resultat før skat på 278 mio. kr. og et nettoresultat på 222 mio. kr. De tal er ligeledes eksklusive Otometrics.

Den organiske vækst hos GN Group blev i tredje kvartal 7 pct. mod ventet 7,7 pct. blandt analytikerne og 6 pct. i tredje kvartal sidste år.

GN Groups høreapparatdivision, GN Hearing, kom svagere end ventet ud af tredje kvartal målt på omsætning og indtjening.

Divisionen omsatte i juli, august og september for 1327 mio. kr. mod ventet 1361 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates. I den tilsvarende periode et år tidligere blev omsætningen 1284 mio. kr. i divisionen.

Driftsresultatet (EBITA) landede på 257 mio. kr. mod ventet 272 mio. kr. og 237 mio. kr. i tredje kvartal 2016, mens EBITA-marginen dermed blev 19,4 pct. mod ventet 19,9 pct. blandt analytikerne og 18,5 pct. på den post et år tidligere.

Den organiske vækst i GN Hearing blev i tredje kvartal 6 pct. mod ventet 7,8 pct. blandt analytikerne og 5 pct. i tredje kvartal sidste år.

Både sammenligningstal og estimater er beregnet eksklusive Otometrics, der sidste år blev frasolgt og nu indgår som ikke-fortsættende aktiviteter i GN's bøger.