GN-chef: Linx Quattro skal vinde tabt terræn tilbage hos VA

GN Groups høreapparatselskab, GN Hearing, har over det seneste år måttet se sig slået af den danske rival William Demant Holding i den offentlige amerikanske salgskanal Veterans Affairs (VA), hvor netop GN ellers har klaret sig flot over de seneste mange år.

»Vi skal blive ved med at gøre det, vi tidligere har gjort hos VA. Vi har gjort det rigtig godt i mange år, og vi prioriterer det meget højt,« siger Anders Hedegaard, der er administrerende direktør hos GN Hearing, til Ritzau Finans. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto 50914
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Introduktionen af en stribe konkurrerende produkter med genopladelige batterier - blandt andet fra William Demant Holdings hovedbrand, Oticon - har dog skubbet balancen hos VA, hvor GN nu er nede som den tredjestørste leverandør efter William Demant Holding og schweiziske Sonova.

I juli faldt GN's markedsandel hos VA målt på antal solgte enheder til 17 pct., efter at den ellers tidligere har været over 21 pct. Men det skal sidste uges lancering af det nye topprodukt, Resound Linx Quattro, gerne vende op og ned på.

Det nye produkt tilbyder nemlig genopladelige batterier, ligesom det er baseret på et helt nyt chipset, der giver flere audiologiske fordele, og samtidig får brugerne også glæde af alle de trådløse forbindelsesmuligheder, som GN's tidligere trådløse produkter tilbyder.

Som en ekstra gulerod har det danske selskab også indgået en partnerskabsaftale med Google, der på sigt skal betyde, at Resound Linx Quattro kan streame direkte til Android-telefoner uden mellemled, hvor de tidligere generationer udelukkende har kunnet gøre det med Apples iPhones.

»Vi skal blive ved med at gøre det, vi tidligere har gjort hos VA. Vi har gjort det rigtig godt i mange år, og vi prioriterer det meget højt,« siger Anders Hedegaard, der er administrerende direktør hos GN Hearing, til Ritzau Finans.

»Vi har tabt en del terræn, fordi der er opstået en produktkategori med genopladelighed. Der er vi ikke lige nu, og det har kostet. Men med Resound Linx Quattro har vi en genopladelig funktion, og her kommer vi med stor sandsynlighed med hos VA i november, så vi kan tage lidt af det tabte tilbage«, fortsætter topchefen.

VA har to årlige lanceringsvinduer - et den 1. maj og et den 1. november. Kravet for at få et nyt produkt indlemmet er, at det har været tilgængeligt på markedet i en vis periode inden lanceringsvinduet - typisk to til tre måneder.

/ritzau/FINANS