Globale storbanker trækkes ind i Danske Bank-skandalen

Danske Banks hvidvaskskandale breder sig til storbanker verden over. En stor del af de lyssky milliarder fra mistænkelige kunder vandrede nemlig også gennem disse banker, viser Berlingskes data.

Det schweiziske flag vajer foran Credit Suisses filial i Bern. Nogle af bankens lyssky kunder modtog penge fra Danske Banks skandaleramte estiske filial. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fabrice Coffrini/AFP/Ritzau Scanpix

Mens Danske Bank risikerer store bøder herhjemme og i USA for hvidvaskskandalen i bankens estiske filial, kaster sagen nu også for alvor mørke skygger over en række store internationale banker.

Det drejer sig blandt andet om tyske Deutsche Bank samt de amerikanske Bank of America og JP Morgan, der fungerede som såkaldte korrespondentbanker for Danske Banks skandaleramte estiske filial og dermed formidlede alle dollaroverførsler for filialens lyssky kunder.

Men også andre globale banker – herunder de schweiziske Credit Suisse og UBS samt franske BNP Paribas – har centrale roller i sagen, da en del af pengene kom fra eller endte hos en række mistænkelige skattelyselskaber med konti i disse banker.

Det viser Berlingskes gennemgang af en række kontoudtog, som ifølge hvidvaskeksperter sår alvorlig tvivl om de store bankers hvidvaskkontrol.

»Danske Bank ser ud til at have været et knudepunkt for hvidvasken. Men det står nu klart, at langt flere banker har været involveret i en grad, så det ser ud til, at de har brudt hvidvaskreglerne,« siger hvidvaskeksperten Graham Barrow, der har arbejdet med hvidvaskbekæmpelse i flere banker og har set en del af Berlingskes materiale igennem.

Hvidvasksagen har kastet landets største bank ud i en dyb krise, der foreløbigt kulminerede med topchef Thomas Borgens og formand Ole Andersens afgange i efteråret. Sidstnævnte vil blive afløst af Dansk Industris nuværende direktør, Karsten Dybvad, når der fredag er ekstraordinær generalforsamling i banken – en direkte konsekvens af sagen.

Berlingske har i mere end halvandet år afdækket, hvordan bankens estiske filial har været det centrale omdrejningspunkt i formodet hvidvask af mistænkelige milliarder fra især Rusland. Filialen har brudt hvidvaskreglerne ved ikke at kontrollere kunder og pengestrømme for tegn på hvidvask og er derfor i første omgang målet for myndighedernes efterforskninger i Danmark, Estland og USA.

Men også de banker, som de lyssky pengestrømme løb igennem før eller efter deres passage gennem Danske Bank Estland, har altså med stor sandsynlighed forsømt deres pligt til at overvåge transaktioner og kunder for mistænkelige signaler og anmelde sagerne til myndighederne.

Korrespondentbanker i fokus

Det gælder i særlig grad Danske Bank Estlands tre nærmeste samarbejdspartnere, de såkaldte korrespondentbanker, der formidlede alle dollarbetalinger på vegne af den estiske filial. Det drejer sig om de amerikanske JP Morgan og Bank of America og i særdeleshed Deutsche Bank.

Berlingskes beregninger af data fra en række kontoudtog fra Danske Bank Estland viser, at mellem 70 og 80 procent af alle de mistænkelige transaktioner var i dollar. Betalinger, der altså flød gennem én af de tre korrespondentbanker. Og dét skete vel at mærke uhindret over flere år.

»Korrespondentbankernes kontrol med disse transaktioner har i mine øjne været helt og aldeles utilstrækkelig. De har haft adgang til tilstrækkeligt med oplysninger om disse kunder til, at de burde have opdaget de mistænkelige aktiviteter,« siger Graham Barrow.

L. Burke Files, partner i det amerikanske Financial Examinations and Evaluations og ekspert i finansiel efterforskning, vurderer, at korrespondentbankernes rolle uundgåeligt vil komme i de amerikanske myndigheders søgelys, da USA stiller skrappe krav til hvidvaskkontrollen hos de banker, der har tilladelse til at formidle dollar.

»De amerikanske myndigheder vil være interesserede i alle de transaktioner, der gik gennem en korrespondentbank, som håndterede dollartransaktioner,« siger han.

»Myndighederne vil først bygge en sag op mod Danske Bank, og derefter forventer jeg, at vi vil se en myriade af sager dukke op mod korrespondentbankerne,« vurderer L. Burke Files, der dog påpeger, at det vil være en formildende omstændighed, hvis korrespondentbankerne undervejs har underrettet politiet om de mistænkelige forhold, hvilket de har pligt til.

Deutsche Bank: Ikke vores opgave

Især Deutsche Bank har fået kritik på grund af sagen og bliver nu undersøgt af de tyske myndigheder for sin ageren undervejs i hvidvaskforløbet.

Torsdag kunne Financial Times referere fra interne notater, der viser, at den tyske bank håndterede langt størstedelen af transaktionerne fra Danske Bank Estland - i omegnen af 1.200 mia. kr - svarende til over 80 procent af den samlede pengestrøm fra filialen.

Selskab Kurs Ændr. %

Banken var altså den primære korrespondentbank for Danske Bank Estland i hele perioden frem til 2015, hvor banken pludselig advarede Danske Bank om de mystiske kunder.

Ifølge Graham Barrow lugter det af, at Deutsche Bank først begyndte at tage hvidvask alvorligt, efter at banken blev mål for myndighedernes undersøgelse af en anden hvidvasksag, der resulterede i kæmpebøder til Deutsche Bank sidste år.

»Man får unægteligt den tanke, at Deutsche Bank udelukkende reagerer over for Danske Bank i 2015, fordi de pludselig selv bliver efterforsket af myndighederne for lignende forhold,« siger Graham Barrow.

Hos Deutsche Bank deler man ikke eksperternes vurdering af alvoren. I en e-mail til Berlingske skriver den tyske bank:

»Som korrespondentbank er det ikke vores, men vores partnerbanks pligt at udføre tilstrækkelig kontrol med kunderne. Som korrespondentbank kontrollerer vi transaktionerne. Deutsche Bank reagerede, da banken opdagede mistænkelige transaktioner. Vi opsagde samarbejdet med Danske Bank Estland i 2015 efter at have identificeret en stigning i antallet af mistænkelige transaktioner fra Danske Banks kunder.«

JP Morgan har ikke besvaret Berlingskes henvendelse, mens Bank of America skriver til Berlingske, at man »på nuværende tidspunkt ikke har nogen kommentarer til spørgsmålene«.

Selskab Kurs Ændr. %

Lyssky kunder i storbanker

Ud over korrespondentbankerne har en lang række af de banker, hvor pengene blev overført fra eller til, ifølge eksperterne grund til at være urolige. Det gælder især de banker, hvor pengene ikke bare er gået til »rigtige« firmaer med salg af varer og ydelser, men i stedet er endt på konti tilhørende suspekte gennemstrømningsselskaber fra især Storbritannien, New Zealand eller berygtede skattely som Panama eller Belize. Fælles for dem er, at de reelle ejere er skjult bag stråmænd eller anonyme selskaber.

Eksempler på sådanne lyssky kunder er Panama-selskabet Wilshire Trading Corporation, der ifølge Berlingskes data modtog penge fra Danske Bank Estland på konti i både den schweiziske storbank Credit Suisse og franske BNP Paribas. Og selskabet Fager Commercial Ltd. fra De Britiske Jomfruøer med konto i Credit Suisse. Eller George Global Corp. og Luckydeal Ltd., begge fra De Britiske Jomfruøer og med konti i schweiziske UBS.

»Samtlige banker for modtagerselskaberne burde have kendt deres kunder. Uanset om du er en modtagerbank eller en afsenderbank, har du de samme forpligtelser til at overvåge og politianmelde,« siger L. Burke Files, finansiel efterforsker.

Hvidvaskekspert Graham Barrow er enig.

»Jeg forventer, at man i mange banker verden over nu sidder og kigger bøgerne igennem med dyb bekymring for, hvad der kan gemme sig. For disse banker er naturligvis også forpligtede til at kontrollere deres egne kunder og pengenes oprindelse,« siger han.

»Mit gæt er, at man i disse banker – ligesom i Danske Bank Estland – ikke aner særligt meget om disse selskabers bagmænd og deres penge,« vurderer han.

»Tolererer ikke misbrug«

I en mail fra UBS' presseafdeling understreger den schweiziske bank, at man ikke må kommentere konkrete kundeforhold. Banken fremhæver, at den følger reglerne overalt, hvor den opererer, og investerer i IT-overvågningssystemer og efteruddannelse af ansatte, så de kan spotte hvidvask.

»Vi tolererer ikke misbrug af nogen art, og vi efterforsker systematisk enhver form for suspekt aktivitet,« skriver UBS og tilføjer, at banken »jævnligt indrapporterer mistænkelige aktiviteter til de relevante myndigheder«.

Credit Suisse skriver i en kortfattet e-mail til Berlingske, at banken »overholder alle love og regler i de markeder, hvor den opererer«.

BNP Paribas er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser.

Selskab Kurs Ændr. %

Danske Banks egen advokatundersøgelse, der blev søsat efter Berlingskes afsløringer sidste år og præsenteret i september, viste, at 1.500 milliarder kroner blev ført gennem bankens estiske filial mellem 2007 og 2015. Af disse var »en stor del« ifølge advokaterne »mistænkelige«. Det gør sagen til den største kendte hvidvasksag i verdenshistorien. Bankens advokatundersøgelse gav imidlertid ikke svar på, hvilke banker pengene kom fra eller blev ført videre til.