Global opvarmning åbner arktisk søvej

Rusland tillader nu uledsaget søtransport i det følsomme Arktis. Det haster med et katastrofeberedskab, advarer forsker.

Cirka hver fjerde dag året rundt anløber et kæmpemæssigt tørlastskib en dybvandshavn i en bugt i Nuuk-fjorden for at hente en last på 180.000 ton jernmalmskoncentrat.

To af verdens største tørlastskibe vil i pendulfart sejle lasterne fra den gigantisk kinesisk-ejede jernmine fra Grønland til Kina via Nordøstpassagen, der går fra Atlanterhavet nord om Rusland til Stillehavet. Det scenario kan om få år blive virkelighed.

De russiske myndigheder åbner i denne uge for første gang for sejlads ad Nordøst-passagen uden ledsagelse af de enorme russiske atomisbrydere. Det sker, fordi ruten i dag er isfri i flere måneder om året.

Samtidig bliver det tilladt at benytte skibe, der ikke er bygget til isfyldte farvande, hvis isforholdene tillader det.

»Det at hente mineraler og fossile brændstoffer fra offshore-boringer i Arktis kan blive det helt store i operationerne for søfarten i Arktis i fremtiden,« siger vicedirektør Jan Fritz Hansen fra Danmarks Rederifore-ning.

Isens tilbagetrækning fra vidtstrakte havområder og dybe fjorde i Arktis har for længst sat skub i efterforskning og udvinding af mineraler, olie og naturgas. I november gik det første tankskib med flydende naturgas fra Norge til Japan ad søvejen nord om Rusland. Og med det forventede boom i minedrift og råstofudvinding i Arktis kan den såkaldte Nordøstpassage fra Atlanterhavet til Stillehavet nord om Rusland for alvor blive en hovedvej for søfarten.

Forberedelserne er i fuld gang. Den øgede trafik gør international lovgivning og katastrofeberedskab til en »akut nødvendig opgave«, siger Gunnar Sander, forsker ved det norske polarinstituttet.

De otte lande i Arktisk Råd har givet hinanden håndslag på et samarbejde om katastrofeberedeskab i Arktis, men det meste af udstyret mangler stadig.

Samtidig forsøger en lang række regeringer at nå til enighed om fælles regler i FNs Internationale Maritime Organisation (IMO). Beredskabet i Arktis er ikke klar til det store rykind på nuværende tidspunkt, siger Klavs Holm, Danmarks arktiske ambassadør.

»Der er mange ting, der halter. Det arbejder vi hårdt på. Det gælder krav til både skibe og besætning, regler for konvojsejlads, isforstærkning og særlig uddannelse af besætningen,« siger Klavs Holm.