Global krise på finansmarkederne optrappet

De finansielle markeder står på gloende pæle i disse dage, hvor selv små dårlige nyheder om tab på amerikanske boliglån er nok til at skabe stor panik og sætter en alvorlig skræk i livet på de store investorer.

Den amerikanske boligkrise indhentede også Asien i går. Flere japanske banker ligger inde med de risikofyldte subprime-lån, og det gav et gevaldigt dyk i aktierne, der endte på det laveste i otte måneder. Foto: Yoshikazu Tsuno/AFP Fold sammen
Læs mere
Krisen omkring de nødlidende amerikanske boliglån breder sig nu som en steppebrand hen over hele kloden og sender store tab lige ind ad vinduet hos banker, spekulationsfonde, finanshuse og mange andre.

Krisen nåede i går til Asien, hvor blandt andet Japans største bank, Mitsubishi, lod en nyhed sive om, at de ligger inde med urealiserede tab på de amerikanske såkaldte subprime-lån for fem mia. yen. Det svarer til omkring 240 mio. kr. og er dermed ikke nogen gigantisk sum for en bank af den størrelse. Men også den tredjestørste japanske bank, Sumitomo Mitsui, melder om tab på »flere milliarder yen,« og det er da også først og fremmest den stigende udbredelse af tab til alle afkroge af det finansielle system i øst og vest, der skaber nervøsitet.

Samtidig blev USAs største udbyder af boliglån målt på volumen, Countrywide Financial, nedjusteret af investeringsbanken Merrill Lynch fra »køb« til »sælg«. Banken vil ifølge Bloomberg News ikke udelukke, at det kan ende med, at Countrywide går konkurs.

Denne angst for, at det hele bliver meget værre i morgen og i næste uge, er med til at sende kursen på aktier ned med rask fart på stort set alle verdens børser. I går faldt det danske C20-indeks til det laveste niveau i fire måneder. I Japan blev aktierne bombet ned på det laveste i otte måneder. Også i USA er der gennem de seneste tre ugers finanskrise tabt store summer. Syv procent er de store amerikanske aktier faldet, siden det guldrandede Dow Jones-indeks over de 30 fø-rende amerikanske industriaktier for få uger siden toppede oppe over 14.000.

Herhjemme siger nationalbankdirektør Nils Bernstein, at han følger situationen nøje.

»Men vi føler ikke anledning til at kommentere situationen yderligere på nuværende tidspunkt,« siger han.

Verdens store centralbanker fra USA, Japan, EU, Schweiz, Canada og Australien har ellers de senere dage kommenteret situationen en del. Især ECB-chef Jean-Claude Trichet har forsøgt at tale markedet til ro.

Centralbanker i ro
Centralbankerne undlod dog i går at sprøjte ny kapital ind i det finansielle system. Det er første gang siden slutningen af sidste uge, at de holder sig i ro, efter de har pumpet flere hundrede milliarder dollar ind i markedet. Gårsdagens mere passive rolle, hvor de endda sugede penge op igen, ses af flere som et signal om, at centralbankerne ikke længere vurderer situationen til at være ude af kontrol.

Men andre mener, at uroen er under optrapning og vil vokse de kommende dage. Sker det, vil presset vokse på især USAs centralbank, Federal Reserve, for at sætte renten ned. Tilsvarende er der ved at blive bygget et pres op mod Den Europæiske Centralbank (ECB) for ikke at hæve de korte renter 6. september i år.

»Forventninger til, hvad verdens store centralbanker vil gøre med deres korte renter i den nære fremtid, har flyttet sig markant på det seneste. Der er langt flere nu, som venter, at renterne i USA sættes ned og fastholdes uændret i Europa,« siger chefanalytiker i storbanken Nordea, Anders Matzen.

Han tilføjer dog, at Nordea fortsat har den opfattelse, at ECB vil hæve renten fra 4,0 til 4,25 procent i starten af næste måned, ligesom USAs centralbank først vil sænke sine renter senere på året.

»Først hvis den aktuelle krise for alvor udgør en trussel mod den økonomiske vækst, vil centralbankerne sænke deres renter. Der er vi ikke endnu. Endnu er konsekvenserne begrænsede,« siger Anders Matzen.