»Glidebane« og kunder i »vildrede«: Betaling for penge i banken vækker kritik

Både forbrugere og ikke mindst de ældre bliver ramt af negative renter på indlån, lyder det fra organisationer. Bankdirektør afviser kritik.

Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank, har set sig nødsaget til at give grænsen for negative renter et hak nedad, så det rammer endnu flere. Thomas Lekfeldt

Der er givetvis gået et sug igennem maven på en del danske bankkunder, da ordførende direktør i Jyske Bank, Anders Dam, tirsdag sendte sit regnskab på gaden.

Flere banker har den seneste tid valgt at indføre negative renter på konti med 750.000 kroner i indestående. I det felt har Jyske Bank været en dansk first mover, men siden er Danske Bank, Sydbank, Nordea og en lang række andre institutter fulgt med.