Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Giganten Samsung måtte dog notere sig en nedgang i overskuddet på syv procent, hvilket var mindre end analytikerne forventede. På den ene side har Samsung lidt under faldende priser på chips, men salget af fladskærms-TV-apparater har til gengæld været så stærkt, at Samsung hentede en del af det tabte hjem igen.
Samsung er verdens største producent af chips til alt lige fra kameraer til computere, og har lidt under de faldende globale priser på chips - en tendens, der dog ventes at vende i 2008.
Samsungs overskud i fjerde kvartal endte på 2,4 millarder dollars - eller godt 12 milliarder kroner. Også Samsungs mobildivision tegnede sig for en markant fremgang på 67 procent i forhold til året før. Samsung overtog sidste år mobilproducenten Motorola.
Kvartalstallene fik Samsungs aktier til at stige svagt i et ellers faldende marked.
Også en anden gigant har fremlagt friske tal fra fjerde kvartal. LG Philips, der er verdens næststørste producent af fladskærms-TV-apparater kunne notere sig en anseelig fremgang, og fremlagde et markant overskud på godt 811,2 millioner dollars - også stimuleret af den øgede efterspørgsel på flade fjernsyn.
LG Philips angav desuden, at de forventer et endnu bedre 2008 - men også, at efterspørgslen på LCD-TV-skærme vil toppe i slutningen af 2008, hvorefter virksomheden frygter, at der vil opstå et overudbud, med faldende priser til følge.