Gigantisk netprojekt nærmer sig sin afslutning

Et af verdens hårdeste miljøer at drive teleselskab i får i disse dage færdigleveret et helt nyt omfattende netværksprojekt, der vil give grønlænderne ekstreme nethastigheder. Det kan skabe nye forretningsmuligheder for det grønlandske samfund.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et af verdens mest hårdkogte teleselskaber, grønlandske Tele Greenland, er i disse dage tæt på at få at virkeliggjort en drøm, der i bogstaveligste forstand er dyngvåd.

Henover sommeren har fire skibe arbejdet med at trække godt 4.600 kilometer lyslederkabel fra Island til Grønland og videre til Canada, og det projekt er nu begyndt at nærme sig sin afslutning.

Kablet, der ligger dybt på havets bund, blev bestilt af Tele Greenland sidste år, og selv om projektet er ganske pompøst og har store perspektiver for både Grønland og resten af verden, er installeringen sket i relativ stilhed - og bemærkselsværdigt hurtigt med mindre end et års leveringstid. Projektet med søkablet handler om kapacitet - men også om sikkerhed og nye forretningsmodeller for det hjemmestyreejede Tele Greenland. Situationen i Grønland har i en periode været, at landet reelt har været ved at løbe tør for kapacitet i deres net.

Det skyldes blandt andet, at kommunikationen hidtil har kørt via satelitter, der ikke kan levere tilstrækkelige hastigheder og båndbredde fremover.

Men det er en udfordring at løse op for situationen, for Grønland er et af verdens sværeste lande at drive teleselskab i - dels fordi indlandsisen sætter sine naturlige begrænsninger, for hvad der kan bygges inde i landet, og dels fordi det er ekstremt dyrt at sprænge fjeld væk for at trække kabler ud til de bittesmå bygder, der ofte kun har et par håndfulde indbyggere.

Signaler frem og tilbage
En af løsningerne er i stedet at bygge såkaldte radiokædeforbindelser, hvor flere relæstationer transporterer signaler frem og tilbage henover fjeldet, så kommuniktion - både mobiltelefoni, fastnet og internet - bliver skudt af sted som mere fremkommelige radiobølger.

Søkablet erstatter dog ikke radiokædeforbindelserne, men derimod de forbindelser, Grønland har med sin omverden.

Det er en kommunikation, der i dag foregår via satellit, og de koster en formue at leje sig ind på.

Derfor kan udgiften til kablet på godt 90 millioner euro hurtigt tjene sig hjem - ikke blot i besparelser på satelitkommunikation, men også i form af videresalg af ledig kapacitet.

De datamængder, der transporteres i verdens net er nemlig i stærk stigning, og det søkabel, som Tele Greenland fremover kommer til at råde over, bliver en væsentlig udvidelse af kapaciteten over Atlanterhavet.

Kablet har nemlig en kapacitet på hele 960 gigabit, som kan opgraderes til det dobbelte - hvilket er mange gange mere, end Grønland selv har brug for i dag, hvor satellit-forbindelsen, der forsyner Grønland kun er cirka 200 megabit.

»Det betyder, at Tele Greenland nu kan begynde at bevæge sig ind på internationalt wholesale af ledig kapacitet, som er et område, hvor der er en stigende efterspørgsel. Business-casen hænger dog sammen uden, for det er dyrt at bruge satelitter. Kan Tele Greenland begynde at sælge kapacitet derudover, er det kun godt, for det kan give muligheder for at reducere telepriserne i Grønland,« siger teleanalytikeren John Strand, der i denne uge er en af oplægsholderne på en konference i Grønland om netop søkablet.

Han fremhæver også, at Grønland dermed kommer i besiddelse af et af de få alternative knudepunkter mellem USA og Europa, hvoraf de fleste i dag løber via London.

Drivis forhindrer arbejde
Det er netværksspecialisten Alcatel-Lucent, der står for den praktiske udrulning af kablet, der kun kan foregå i perioden fra juli til oktober, fordi drivis gør det umuligt at arbejde i farvandet omkring Grønland om vinteren.

Når kablet er trukket færdigt, skal der installeres teknisk udstyr på land, så Grønland kan kobles på nettet.

Det sker til januar - eller lidt over et år efter at kablet blev bestilt - og herefter kan også det internationale samfund glæde sig over, at forbindelserne har fået et spritnyt knudepunkt over Atlanterhavet, der kan virke som backup, hvis en af de nuværende forbindelser mellem Europa og Nordamerika skulle svigte.

Det skete eksempelvist tidligere på året, hvor søkabler i middelhavet blev revet over, hvilket afbrød internetforbindelsen til store dele af mellemøsten og Asien.

Alene i Indien forsvandt 60 procent af internetkapaciteten med et brag. I dag er det kun en mindre procentdel af den samlede internettrafik mellem Europa og USA, der kører andre veje end via kabler, så brud på søkabler er en katastrofe for den internationale kommunikation.

Kablet er dog kun et blandt mange, som Alcatal-Lucent i disse år lægger i havet.

Landechef Peter Fink fra den danske afdeling af Alcatel-Lucent forklarer, at der over de næste par år trækkes cirka 20.000 kilometer kabler om året af virksomhedens skibe på verdensplan.

Kablerne skal binde de forskellige verdensdele sammen i en kommunikationsinfrastruktur, der er helt nødvendig, fordi nettet skal bruges til at transmittere stadigt større mængder data.

»Datamængderne stiger hele tiden, og det er nødvendigt at opgradere kapaciteten på verdensplan. Man kan jo bare kigge på sin egen indbakke og se, hvor meget mails fylder. Jeg har lige sendt en, som var cirka ti megabyte. Om få år er det måske normalt at sende en på 100,« siger Peter Fink.

John Strand forklarer dog, at kapacitet og nye forretningsområder dog kun er en blandt flere dimensioner i det lange kabel. Reelt er kablet Grønlands første kontakt med fastlandet via en højhastigheds fiberforbindelse - og det kan medføre store omvæltninger i det grønlandske samfund.

»Hvis de grønlandske politikere forstår at tænke telekommunikation ind i deres politik på en række forskellige områder, er mulighederne jo uanede. Alene på uddannelsesområdet må mange grønlændere i dag jo tage til Danmark for at læse. Nu bliver fjernundervisning pludselig muligt - hvis teknologien tænkes ind i uddannelsespolitiken. Samtidig kan virksomheder inden for eksempelvis olie og mine-industrien pludselig begynde at trække på folk, der sidder helt andre steder i verden. Det kan få stor betydning for det grønlandske samfund - hvis der formuleres en politik på området,« siger John Strand.

Hos Innovation Lab, der også holder oplæg i forbindelse med konferencen i denne uge, er medstifter Mads Thimmer spændt på at se, hvordan Grønland som samfund vil udvikle sig, når man pludselig tænder for kontakten.

»Det er en kæmpe legeplads, der lige pludselig åbner sig, fordi Grønland nærmest fra den ene dag til den anden bliver det land, der har den største båndbredde per indbygger. Det giver muligheder, som ingen andre har, til ting som videokonferencer - eller fjernovervågning af pacemakere. I dag er man jo nødt til at sende ting per post, fordi der ikke er båndbredde nok til at bruge nettets muligheder, og det bliver en øjenåbner for alle os andre også, fordi de sikkert vil bruge båndbredden på måder, vi andre slet ikke har tænkt på.«

















.