Gigantisk aktierabat skal redde Amagerbanken

Det står nu klart, at Amagerbanken vil sælge nye aktier med gigantisk rabat, og at bankens skæbne reelt vil være afgjort senest 17. august.

Amagerbankens bestyrelsesformand N.E. Nielsen til generalforsamlingen i torsdags. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Om Amagerbanken overlever eller dør vil reelt stå klart senest den 17. august.

Ganske vist har banken officielt indtil 15. september til at skaffe 750 mio. kr., men i går indkaldte banken til en ny ekstraordinær generalforsamling, der kaster nyt lys over redningsplanen.

Af indkaldelsen fremgår, at banken vil sælge nye aktier for mellem 565,6 og 798,6 mio. kr., og at aktierne sælges til en massiv rabat på helt op til 82,5 pct.

Amagerbanken vil nemlig sælge de nye aktier med fortegningsret for de nuværende aktionærer for mellem tre og fire kr. stykket. Til sammenligning kostede en eksisterende Amagerbank-aktie i fredags 17,10 kr.

Den gigantiske rabat betyder, at de eksisterende aktionærer, herunder stor-aktionærerne Karsten Ree, Nykredit og PFA Pension, vil blive massivt udvandet, hvis de ikke tegner nye aktier, og de får dermed i praksis armene vredet helt om på ryggen. Den lave pris betyder ifølge Berlingske Business beregninger, at Amagerbanken skal sælge mellem 141,4 mio. og 299,4 mio. nye aktier. Til sammenligning har banken i dag udstedt blot 33,3 mio. aktier.

Det betyder igen, at eksempelvis Karsten Ree vil se sin ejerandel af banken styrtdykke fra lige knap en tredjedel i dag helt ned til 3,2 pct., hvis han ikke tegner nye aktier.

»Elevatormodel« i brug

Selv om det ikke direkte fremgår af indkaldelsen, så vil Amagerbankens skæbne reelt være afgjort, når aktionærerne igen mødes i Falconer Salen den 17. august.

For at sælge aktier for helt ned til tre kr. stykket er banken nemlig tvunget til at nedskrive aktiekapitalen med 565,6 mio. kr. til blot 99,8 mio kr.

Det lyder voldsomt, men skyldes ren teknik. Et aktieselskab må nemlig ikke sælge nye aktier under den pålydende værdi, og i øjeblikket har Amagerbankens aktier en pålydende værdi på 20 kr. Det betyder, at der ikke engang kan sælges nye aktier til den nuværende børskurs, endsige til tre eller fire kr.

Det er derfor, det er nødvendigt at nedskrive aktiekapitalen. Så kommer den pålydende værdi nemlig ned på tre kr. Men aktiekapital eksisterer for at beskytte et selskabs kreditorer, og derfor siger loven, at der skal indrykkes tre måneders proklama i Statstidende, så kreditorerne har en mulighed for at protestere mod kapitalnedsættelsen. Det ville betyde, at aktiekapitalen først ville kunne nedskrives efter 17. november, og først derefter ville der kunne sælges nye aktier.

Det kan Amagerbanken naturligvis ikke vente på, så man vil bruge, hvad advokater kalder »elevatormodellen«. Den giver mulighed for at nedskrive aktiekapitalen uden at vente tre måneder, men kun hvis der er garanti for, at kapitalen efterfølgende kommer tilbage på samme niveau.

Håndfast tegningsgaranti

Den model blev brugt af blandt andre H+H International sidste år, men Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis viser, at de er meget strikse med at få en garanti for, at aktiekapitalen med sikkerhed vil blive forhøjet igen. Styrelsen vil ikke stå i en situation, hvor de går med til, at kapitalen nedsættes uden tre måneders ventetid, og det så efterfølgende viser sig, at der alligevel ikke kan sælges tilstrækkeligt med nye aktier.

Derfor vil Amagerbanken formentlig være nødt til at have en særdeles håndfast og ubetinget garanti for aktietegningen på mindst 565,6 mio. kr. Og hvis det papir ikke kan præsenteres for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest lige efter den 17. august, når selskabet skal anmelde kapitalnedsættelsen, så er løbet formentlig kørt for Amagerbanken, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal anlægge en helt ny praksis.

Banken oplyser også i indkaldelsen til generalforsamlingen, at selve aktietegningen vil ske mellem den 24. august og 7. september. Men de datoer er formentlig reelt mindre væsentlige.

For hvis banken har en tegningsgaranti klar 17. august, så er det ikke spørgsmålet, om banken får skaffet nye penge, men om det er de nuværende aktionærer eller den fortsat ukendte garantistiller, der kommer til at sidde på magten i banken.

Der vil dog også være spørgsmålet om, hvorvidt banken kan sælge et nyt ansvarligt lån for op til 184,4 mio. kr., for at banken kan leve op til kravet om at skaffe mindst 750 mio. kr. Og det spørgsmål behøver ikke at være afgjort før 15. september.