Gigantfusion til kamp mod priskrig

TDC kan kun hilse fusionen mellem Telenor og TeliaSonera velkommen i Danmark. Nok får TDC en ny konkurrent, som truer det danske selskabs position som landets største, men fusionen ventes også at være et opgør med "den danske syge", som teleselskaberne kalder priskonkurrencen på mobiltelefoni. I dag handler konkurrencen alene om prisen, og alt for lidt om innovation og udvikling af selve teknologien. Fusionen mellem Telenor og TeleSonera skaber en gigant med en omsætning på ni milliarder kroner. De forventer at kunne opnå synergieffekter, altså omkostningsbesparelser, på 800 millioner kroner, og så har de annonceret, at de vil satse yderligere på tv, musik og tilknyttede tjenester, som TDC har haft succes med. Fusionen ventes godkendt af EU's konkurrencemyndigheder i 2015.

 
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.