Giganters vandforbrug er eksploderet efter kunstig intelligens
Den nye teknologi sluger ikke alene enorme mængder af strøm. Vandforbruget er også kolossalt, fordi vandet skal sikre de kæmpestore computere mod at nedsmelte.

Den nye teknologi sluger ikke alene enorme mængder af strøm. Vandforbruget er også kolossalt, fordi vandet skal sikre de kæmpestore computere mod at nedsmelte.

Det er ikke kun elmåleren, der ræser rundt i hæsblæsende tempo på grund af eksplosionen i brug af kunstig intelligens. Også vandmåleren pisker rundt som følge af de store mængder, der skal bruges for at undgå, at computerudstyret i de store datacentre brænder sammen.
Teknologigiganter som Microsoft, Google og Meta har øget deres vandforbrug markant gennem de senere år, og forskere anslår nu, at den øgede brug af kunstig intelligens vil øge udtrækket af vand fra jorden eller overfladekilder med mellem 4,2 og 6,6 milliarder kubikmeter i 2027.