Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
”Det er en skuffende undersøgelse. Den viser, at de store internationale tøjmærker - deriblandt svenske Hennes & Mauritz - sætter deres kunder i en situation, hvor de ved vask af tøjet er med til at forurene søer og floder. Både i de lande, hvor kunderne bor, og i produktionslandene,” siger Erik Albertsen, kemimedarbejder i Greenpeace.
Kemikaliet nohylphenol bruges til at vaske overskudsfarve ud af tøj, og når forbrugerne vasker tøjet derhjemme, ryger resterne af kemikalierne ud i vandet.
Nyholphenol er ikke ulovligt, men er på Miljøministeriets liste over uønskede stoffer. I EU er produktion med nohylphenol ulovlig, og det er derudover på EUs liste over hormonforstyrrende stoffer. Man må dog stadig importere tøj, som er produceret med kemikaliet.Erik Albertsen forklarer, at nonylphenol er det stof, som man helt vil have udfaset i EU.
"De skadevirkninger, man kender, er typisk hormonforstyrrelser. Kemikaliet kan være med til at skade fostret under graviditet, og det kan være skyld i barnløshed," fortæller Erik Albertsen, der er kampagneleder hos Greenpeace.
H&M har tidligere sagt, at de ikke vil have nohylphenol i deres tøj, men ifølge Greenpeace er stofferne stadig at finde i fire ud af de seks undersøgte produkter fra H&M.
Greenpeaces undersøgelse er foretaget på produkter fra hele verden. De 14 mærker, der i testen indeholdt Nonylphenol over grænseværdien er Abercrombie & Fitch, Adidas, Calvin Klein, Converse, G-Star RAW, H&M, Kappa, Lacoste, Li Ning, Nike, Puma, Ralph Lauren, Uniqlo og Youngor.
H&M afviser, at kemikalierne skulle udgøre et problem.
I løbet af sommeren er der fundet ulovlige kræft- og energifremkaldende stoffer i tøj fra Bestseller og IC Companys. Det resulterede i, at ministeren indkaldte tekstilbranchen til et møde, hvor hun indskærpede, at modbranchen skal have skærpet opmærksomhed på de giftige stoffer.