Ghosn-gate handler hverken om fly eller biler – men om magt

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Peter Suppli Benson Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det var i november 2018, at en af verdens mest magtfulde industrimænd, fransk-libanesiske Carlos Ghosn, tog endnu en tur i privatjetten med destination Tokyo.

Flyturen i den luksuriøse Gulfstream foregik uden uventede hændelser. Så vidt vi ved, så sov Carlos Ghosn glimrende og var klar til at møde næste dags opgaver som øverste chef for en af verdens største bilkoncerner, Renault-Nissan.

Det blev dog noget af en brat opvågning, da flyet landede. Carlos Ghosn blev mødt af en stribe japanske politifolk og embedsmænd. I stedet for at gå gennem tolden, blev bilmanden sendt direkte i et japansk fængsel med en anklage om, at han havde beriget sig på Nissans bekostning.

Siden har Carlos Ghosn stort set siddet i et japansk fængsel. Og anklagerne og rygterne er føget gennem luften og er blevet flere og flere.

Nu, mange måneder efter Carlos Ghosn blev anholdt, er det stadig begrænset, hvad vi reelt ved om anklagerne mod bilmanden.

Vi har hørt, at han har beriget sig. Vi har hørt rygter om et betydeligt antal millioner dollar, som kan være blevet overført uretmæssigt til et selskab i Oman.

Vi har også kunne læse, at Carlos Ghosn ikke bare har haft adgang til en privatjet af mærket Gulfstream (som han har forklaret med, at han rejser meget og sover godt i privatfly), men også i hemmelighed havde adgang til yderligere tre privatfly.

Og så var der historien om Carlos Ghosn og hans bryllup afholdt på Versailles i Paris. Det fik han nemlig – angiveligt – betalt af Renault, som han havde fået til at sponsere det franske slot, bygget af »solkongen«, Ludvig d. 14.

Men alt dét er i princippet sagen uvedkommende. Hele sagen handler nemlig om magt. Og om franske og japanske interesser, som er stødt frontalt sammen – uden at airbagsene blev udløst.

For præcis dér står sagen nu. Carlos Ghosn er netop blevet anholdt i Tokyo igen efter kort tid på fri fod. Nissan-aktionærerne har netop smidt ham ud fra bestyrelsen, og samtidig er magtforholdet mellem Frankrig og Japan for alvor ved at være forrykket i det, der er en af verdens største bilalliancer.

For alt tyder på, at Ghosn-gate er en belejlig japansk undskyldning for at få smidt den mangeårige topchef ud. Fra japansk side mener man, at franskmændene, bl.a. drevet af præsident Macron, har tiltaget sig al for stor magt over japanske Nissan. Beskyldningen har været underbygget af franske opkøb af aktier og franske forsøg på at skabe en struktur i partnerskabet, hvor statskontrollerede Renault havde overherredømmet over Nissan, selvom Nissan er den store bilsælger af de to.

Carlos Ghosn har været motor i forvandlingen af både Renault og ikke mindst Nissan, som han i to årtier har ledet, efter at have hjulpet Nissan tilbage fra kanten af en konkurs. Og derfor blev han det ansigt på selskabet, som mange japanere åbenbart så sig sure på.

Undervejs tiltog han sig stor magt og mente endda, at han var hævet over krav og ønsker fra skiftende franske erhvervsministre. Dem nægtede han således at møde, har én af dem fortalt. Ghosn taler kun med premierministre og præsidenter, har det heddet sig.

Så alt i denne sag handler nok nærmere om magt end om dyre bryllupper, mulig korruption, eller brug af privatjets.

Og lige p.t. ser Nissan og Japan ud til at gå af med sejren. De har nemlig fået så mange regler skrevet ind i ejeraftalerne og nu endda også fået skilt sig af med bilkongen, at de kan køre videre, som de ønsker – uden at franskmændene bestemmer for meget.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske