Georg Gearløs eller Ebberød Bank

Overreguleringen af finansielle virksomheder kvæler innovationen i en af Danmarks mest konkurrencedygtige brancher - og er stik imod en lovet deregulering. Det er på høje tid, at regeringen sætter handlinger bag ord og kommer ind i kampen mod papirdyngerne.

Den danske finansielle sektor udmærker sig ved at være en af de sektorer, der internationalt er længst fremme i de fleste målinger over forskellige branchers innovationskraft. Tænk bare på den unikke betalingsinfrastruktur, som alle banker har opbygget i fællesskab gennem mange år. Men vil den finansielle sektor være tæt på regeringens mål om verdensklasse i år 2010? Næppe. Det skal det statslige bureaukrati nok sørge for.

Hvordan kan man på samme tid lede forretningen Danmark efter målsætninger om afskaffelse af administrative byrder, ønsker om at gøre Danmark til et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund - de facto et mål om at Danmark skal være verdens mest konkurrencedygtige samfund - når man samtidigt indfører så meget bureaukrati, at virksomheder på stribe må lukke - alene på grund af det administrative bøvl?

Som det er fremgået det seneste år, er finanssektoren igen i gang med en ny konsolideringsbølge. Mere end 10 pengeinstitutter har kastet håndklædet i ringen og har valgt at fusionere med et andet pengeinstitut. Tidligere konsolideringsbølger i dansk bankvæsen er enten opstået i kølvandet på en lavkonjunktur eller som en følge af væsentlige udvidelser af forretningsområdet. Ved den seneste fusion blev det klart meldt ud, at en mindre jysk sparekasse opgav "ævred". De kan sagtens få det til at løbe rundt økonomisk, men har ikke ressourcer til at leve op til det stigende bureaukrati, som er en konsekvens af nye regnskabsregler, EU harmonisering, Sarbanes Oxley, Basel II regler etc.

Men vi er langt fra færdige endnu. Alene EU har mere end 40 direktiver under implementering indenfor Financial Services frem til år 2010. Direktiverne udmøntes i konkrete love, der igen udmøntes i en stribe nye bekendtgørelser og retningslinier. Alt sammen medfører ansættelse af nye administrative ressourcer. Da ingen virksomheder har ubegrænsede ressourcer, sker dette altså i konkurrence med de udviklende ressourcer eller på nydansk innovationskraft.

Størstedelen af innovationskraften i de finansielle virksomheder bruges efterhånden til at leve op til reglerne og ikke til at videreudvikle virksomhederne. En god indikation af dette er Finanstilsynets opgørelse over påtaler og påbud til de finansielle virksomheder. Antallet er steget væsentligt det seneste år. Der er indført så mange nye regler og bestemmelser, at det er relevant at stille spørgsmålet, om der overhovedet er nogen, der kan overskue dem alle sammen. Særligt da de nye regler og bestemmelser kommer få dage før de træder i kraft og nye love udsættes, fordi der ikke har været tid nok til forberedelse o.s.v.

Regeringen har samtidig fastsat en målsætning om, at virksomhedernes administrative byrder skal nedbringes med 25% inden 2010. Det virker dybt useriøst, når bankernes administrative byrder siden målsætningens offentliggørelse i 2001 vel snarere et steget med 25%.

Er der administrative lettelser i udsigt, som vi endnu ikke kender til, eller er det blot på ny udtryk for, at finanssektoren ikke kan regne med udmeldinger fra regeringen?

Det handler ikke om hvad man siger, men om, hvad man gør. Hvad satser regeringen på? Forøget bureaukrati eller forøget innovation?