Genmabs genkomst

Det omdiskuterede biotekselskab Genmab er på vej tilbage i varmen. Uden at gøre det store væsen af sig har selskabets topchef, hollandske Jan van de Winkel, tilføjet nye lovende teknologier og indgået en lang række partnerskabsaftaler siden 2010.

Hollandske Jan van de Winkel blev topchef i Genmab i sommeren 2010 efter den kontroversielle amerikaner Lisa Drakeman. Jan van de Winkel er professor med speciale i antistoffer og deres interaktion med immunsystemet. Foto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner

Overgangsfigur eller redningsmand?

Sådan lød overskriften på et portræt af Genmabs topchef, Jan van de Winkel, 16. juni 2010 i Berlingske Business.

Anledningen var, at den hollandske professor med speciale i antistoffer og deres interaktion med immunsystemet, medstifter og forsknings- og udviklingsdirektør i Genmab ganske kort tid forinden under uklare omstændigheder havde overtaget posten som topchef i Genmab fra den kontroversielle og upopulære amerikanske religionshistoriker Lisa Drakeman.

Genmab og Lisa Drakeman havde i lang tid fået på puklen for dårlig kommunikation, usikker kapitalsituation og overdrevent udgiftsniveau, ligesom et ekstremt højt niveau for aflønning og aktieoptionsordninger hos topledelsen– inklusive Jan van de Winkel – havde trukket overskrifter.

Finanskrisen i 2008 betød imidlertid, at aktiemarkedet ikke længere var åbent over for selskaber som Genmab, der var fokuseret på en enkelt lægemiddelkandidat, drømte om at blive et stort selskab med egne kliniske forsøg og egen produktion, gav ledelsen overdrevent høje lønninger, og som finansierede gildet ved løbende at hente millioner på aktiemarkedet.

En nødvendig ro

Lisa Drakeman var frem mod 2010 gået i gang med omstruktureringer, men ændringerne tog først for alvor fart, da Jan van de Winkel blev topchef. Kritikerne mente dog, at han var for meget forsker og for lidt forretningsmand, og at han nok bare var en overgangsfigur. Der er dog ikke meget overgangsfigur over den 52-årige Jan van de Winkel, da han tager imod på Genmabs adresse i Bredgade i København. Den diskrete, og hurtigttalende hollænder lægger ikke skjul på, at han har holdt sig væk fra radaren de seneste år.

»Det var meget varmt omkring Genmab, da jeg overtog ledelsen, og jeg ønskede ro til at gennemføre de nødvendige omstruktureringer. Samtidig ville jeg gerne vente med at komme med udmeldinger til jeg var sikker på, at vi havde styr på økonomien og vores strategi og kunne fremstå som et bæredygtigt, overskudsgivende og globalt førende biotekselskab,« siger Jan van de Winkel.

Den situation mener han, at selskabet står i nu. Og derfor er han klar til at stille op til interview.

Driftsomkostningerne er skåret ned med 60 pct. og ventes at ligge fast på et niveau omkring 550 mio. kr. i de kommende år. Medarbejderstaben er reduceret fra mere end 650 ansatte, da det var på sit højeste, til omkring 160.

I bagklogskabens lys er det ikke svært at se, at det langtfra var tilfældigt, at bestyrelsen gjorde van de Winkel til ny topchef.

Diamanten skulle beskyttes

Selskabets har genfokuseret sin pipeline og satser i dag ikke udelukkende på en teknologi, monoklone antistoffer, men på flere forskellige, herunder teknologier, hvor antistoffer og kemoterapi kombineres til nye kræftbehandlinger og en særlig teknologi, der i bedste fald kan styrke eksisterende antistoffer, så de får langt bedre effekt.

»I modsætning til mange andre selskaber, som er blevet restruktureret, har vi ikke skåret i den prækliniske forskning. Bestyrelsen og ledelsen indså, at det er dér, selskabets diamant ligger, og at vi skulle beskytte den,« fortæller Jan van de Winkel.

Diamanten ligger i lige forlængelse af van de Winkels forskningsmæssige speciale.

»Mens andre har valgt at fokusere på, hvordan man gør antistoffer så humane som muligt, har vi kunnet det fra starten og har i stedet fokuseret på, hvordan man kan lave det bedste lægemiddel ved at se på, hvordan det virker i menneskets immunsystem. Det har altid været en kerne i selskabet og meget anderledes end andre antistofselskaber. Her kan vi virkelig differentiere os. Vi bruger inspiration fra naturen til at lave bedre behandlinger,« siger Jan van de Winkel.

Nye partnerskaber

Ifølge Winkel betyder det, at Genmab i dag er fundamentalt stærkere end tidligere. Selskabets oprindelige teknologi kom ind via det amerikanske selskab Medarex, der også havde tætte relationer til familien Drakeman. Dels har selskabet udviklet to nye teknologier, og dels er selskabet blevet langt mere åbent over for samarbejde.

»Det, vi gør nu, er at matche vores teknologi med andre selskabers teknologi for at lave de bedste behandlinger. Fremtidens vindere er de selskaber, der kan finde ud af at kombinere deres teknologier til bedre lægemidler,« siger Jan van de Winkel.

Det nye fokus har givet Genmab mulighed for at indgå en stribe af nye partnerskaber udover det store partnerskab med GlaxoSmithKline om leukæmimidlet Arzerra. Et samarbjde, som vakte stor opsigt.

Der skal være kommercielt potentiale

Generelt har der sneget sig en helt ny kultur omkring lægemiddeludvikling ind i Genmab de seneste tre år.

Som et eksempel nævner Jan van de Winkel, at Genmab i dag »dræber« mange projekter allerede i præklinisk fase, før offentligheden hører om dem. Selskabet har etableret en komité (board, red.), der løbende følger udviklingen af lægemidlerne og tager stilling til, om et middel skal gå videre til næste udviklingsfase. Det kommercielle potentiale er hele tiden i fokus, når lægemiddelkandidaten bliver vurderet. Det er meget anderledes fra tidligere.

»Det var en anden ledelse, og der var mindre villighed til at kommunikere og træffe de svære beslutninger. Men det handlede også om, at vi var for langsomme til at opdage, hvis en lægemiddelkandidat ikke længere havde en plads på markedet,« siger Jan van de Winkel og bruger som eksempel midlet Humax-TAC, som selskabet udviklede til behandling ved transplantationer.

»Efter seks års udvikling gik det op for os, at der ikke længere var et marked for lægemidlet. Udviklingen på transplantationsområdet var gået i en anden retning. Med vores nuværende komitésystem ville vi måske slet ikke have taget lægemidlet så langt i udvikling,« siger Jan van de Winkel.

Blandt andre problemer, som Jan van de Winkel overtog, var, at Genmab tidligere var fokuseret på at skulle kunne det hele selv. Det betød, at selskabet havde opbygget en stor, international organisation til at varetage kliniske forsøg, hvilket var dyrt og ufleksibelt, og at selskabet havde købt sin egen produktionsfacilitet i USA.

At selskabet selv valgte at foretage kliniske forsøg er måske ikke så mærkeligt. Omkring årtusindskiftet, da selskabet blev etableret, var der ikke gode muligheder for at outsource forsøgene. Det er der i dag, og det benytte Genmab sig nu af. Produktionen i USA var et fejlkøb, viste det sig.

»Det var alt for tidligt at etablere egen produktion. Det er dyrt og kræver, at man har et eller flere produkter meget tæt på markedet. Så købet skete på det forkerte tidspunkt,« siger Jan van de Winkel, som i dag har fået afhændet fabrikken.

»I dag har vi organiseret os på en meget mere smart måde, så vi nemt kan skalere op og ned og har styr på omkostningerne,« siger Jan van de Winkel.

Arzerra-overskud efter 2016

Han er sikker på, at Genmab inden længe bliver et overskudsgivende selskab alene på basis af Arzerra, som ellers har skuffet forventningerne.

»Det har taget længere tid, end vi og markedet forventede for Arzerra at finde en plads på markedet. Det skyldes først og fremmest, at der allerede findes et tilsvarende produkt på markedet, Mabterra fra Roche, som er overalt. Det vokser med seks pct. eller mere i kvartalet og omsætter for syv milliarder dollar om året. Men vi tror, at vores produkt er bedre. Vi har for nylig offentliggjort fantastiske fase 3-resultater, og der kommer flere i løbet af de næste år. Det vil betyde, at vi kan udvide indikationen fra kun at omfatte meget syge mennesker til et bredere behandlingsområde,« siger Jan van de Winkel.

Han tror på, at Arzerra får fat i markedet i løbet af de næste to-fire år, og forventer, at Genmab giver overskud alene baseret på Arzerra fra efter 2016.

Ifølge ham kræver det, at salget når en halv milliard dollar. Så rækker royalties til, at Genmab får overskud.

Ingen visioner om overtagelse

En af de ting, som den tidligere ledelse af Genmab inklusive Jan van de Winkel selv, blev kritiseret for, var ekstremt høje lønninger og warrant-ordninger til topledelsen. Det var noget af det første, som Jan van de Winkel lavede om på.

»Hvis jeg skulle have markedets tillid, var det helt tydeligt, at det var et af de områder, hvor vi skulle ændre os,« siger Jan van de Winkel, der løbende må forholde sig til rygter om, at Genmab er på vej til at blive opkøbt.

Rygter vil han ikke kommentere på, men én ting vil han godt slå fast. Det er hverken hans ambition eller vision, at Genmab skal ophøre med at være et selstændigt selskab.

»Almindeligvis bliver selskaber, der har en vision om at blive stærke, selvstændige og overskudsgivende selskaber, ikke opkøbt. De kommer sjældent ud for fjendtlige opkøb. De selskaber, der ønsker at blive overtaget, bliver derimod overtaget. Jeg kan sige, at det ikke er min prioritet eller vision for Genmab at bliver overtaget. Det vil skabe bedre værdi for stakeholders og investorer at forblive selvstændig,« siger Jan van de Winkel.