Genmab-partner om guldæg: Det er et utroligt gennembrud

Biotekselskabet Genmab har udviklet et banebrydende middel mod knoglekræft med guldægget Darzalex. Sådan lyder konklusionen fra det danske selskabs store amerikanske partner Janssen Biotech, der betragter aftalen med Genmab som en investering i fremtiden.

Jane Griffiths, chef for Janssen Biotechs divisioner i Europa, Afrika og Mellemøsten. (Foto: Janssen) Fold sammen
Læs mere

Genmabs amerikanske partner Janssen Biotech ser gyldne muligheder for de to virksomheders fælles satsning på kræftmidlet Darzalex, der begejstrer kræftlæger verden over og har sendt Genmabs aktiekurs til himmels.

Janssens topfolk var i Danmark tidligere på måneden, hvor det amerikanske selskab ved en stor cancerkonference i København fremlagde en række resultater, der talte for, at kræftmidlet kan komme tidligere ind i behandlingen, end tilfældet er i dag.

Jane Griffiths, der er chef for Janssens divisioner i Europa, Afrika og Mellemøsten, beskriver kræftmidlet Darzalex som en videnskabelig landvinding, der rummer et enormt potentiale.

»Det er et helt utroligt produkt både fra et videnskabeligt synspunkt og i forhold til patienterne. Det kommer til at gøre en kæmpe forskel i behandlingen af patienter med knoglemarvskræft,« siger Jane Griffiths.

Det amerikanske biotekselskab købte sig til størstedelen af rettighederne til Genmabs guldæg med en aftale indgået i sensommeren 2012. Aftalen betyder, at ­Janssen står for både salg og marketing af det succesfulde kræftmiddel, som oprindeligt blev udviklet i Genmabs hollandske forskningscenter.

Modellen med at købe sig ind i videnskabelige opdagelser, inden de for alvor folder sig ud, som det er sket med Genmab-aftalen, er et godt bud på, hvordan den fremtidige forretningsmodel kommer til se ud for de store medicinalselskaber, vurderer Jane Griffiths.

Janssen Biotech er en del af den multinationale medicinalkoncern Johnson & ­Johnson, der er verdens syvende mest værdifulde børsselskab.

»Genmab er et fremragende selskab. Vi er meget stolte af den aftale, som vi har indgået med selskabet. Jeg tror, at den type aftaler bliver en model for fremtiden. Du kan ikke skabe banebrydende innovation i blot ét selskab. Du skal ud i verden og skabe sam­arbejder der, hvor den gode videnskab er,« siger Jane Griffiths, der har været Europa-chef for Janssen Biotech siden 2011.

Europa vigtig for forskning og udvikling

I Danmark har den globale konkurrence presset sundhedsindustrien tilbage på banen på det europæiske marked. En DI-analyse fra september 2015 viste, at danske virksomheders markedsandel i EU er faldet fra 1,8 til 1,4 pct siden 2000. Ifølge under­søgelsen opvejes tilbagegangen i Europa dog af, at eksporten til især USA og Kina har haft fart på.

Især de danske medicinalselskabers kraftige optur på det amerikanske marked fik dengang Dansk Industris direktør Tine Roed på banen med en bekymring om, at danske medicinalselskaber de kommende år vil begynde at overveje, om det bedre kan betale sig at rykke deres forsknings­afdelinger til USA, hvor markedet vokser langt ­hurtigere end i Europa.

Det er dog ikke en bekymring, som ­Janssens Europa-chef deler.

»Jeg tror, at du kan være ret sikker på, at investeringerne i Europa vil fortsætte. Det bliver drevet af, at Europa er et meget vigtigt område inden for forskning og udvikling. Hvis vi kigger på vores egen virksomhed, har vi lige nu en fantastisk pipeline, hvilket ­betyder, at vi skal have udført en enorm mængde forskning for at kunne bringe ­produkterne frem til markedet. En stor del af den forskning kommer til at foregå i Europa. Jeg er slet ikke bekymret for, at Europa vil sakke bagud,« siger Jane Griffiths.

Janssen-bossen medgiver, at Europa har haft det hårdt siden den verdens­omspændende finanskrise slog bunden ud af en række EU-landes økonomier, men hun henviser til, at de fleste europæiske lande igen leverer positive vækstrater.

Tungt pres på sundhedsbudgetter

Der er dog et tungt pres på EU-­landenes sundhedsbudgetter, da en aldrende ­europæisk befolkning i fremtiden vil øge efterspørgslen på nye og bedre behandlingsformer. I Europa er gennemsnitslevetiden steget med otte år mellem 1960 og 2006 og forventes at stige med yderligere fem år frem mod 2050. Ifølge FN vil antallet af mennesker over 65 år til den tid være tredoblet.

»Sundhedsbudgetterne er under pres rundt omkring i Europa med en aldrende befolkning, hvilket helt klart er en problemstilling for samfundet. Samtidig er en række sygdomme i fremmarch som eksempelvis diabetes, Alzheimers og cancer. Det er en kæmpe udfordring, men det er også derfor, at vi har brug bedre og mere innovative medicinal­produkter,« siger Jane Griffiths.