Genmab-partner leverer bedre regnskab end ventet

Foto: Arnd Wiegmann. Den schweiziske medicinalgigant Novartis har onsdag morgen leveret regnskab for fjerde kvartal.
Læs mere
Fold sammen

Den schweiziske medicinalgigant Novartis, som har markedsføringsrettighederne til Genmabs middel Arzerra til behandling af kronisk lymfatisk leukæmi, har onsdag morgen leveret et regnskab for fjerde kvartal, der overgik forventningerne blandt analytikerne.

Kerneindtjeningen per aktie opgøres for de sidste tre måneder af 2017 til 1,21 dollar mod ventet 1,19 dollar af analytikerne ifølge Bloomberg News.

Omsætningen landede i kvartalet på 12,92 mia. dollar mod estimeret 12,72 mia. dollar af analytikerne.

I 2018 venter Novartis en "lav til midt-encifret" procentuel vækst i omsætningen, mens kerneindtjeningen procentuelt ventes at vokse »midt til højt encifret«.

/ritzau/FINANS