Genmab får afvist kræftmiddel til europæisk marked

Biotekselskabet Genmab må efter en lang række af gode nyheder de seneste måneder konstatere, at det ikke kan gå på vandet.

Genmabs topchef Jan van de Winkel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner

Selskabets kræftmiddel Arzerra har således fået en negativ udtalelse af Udvalget Humanmedicinske Lægemidler, der hører under det Det Europæiske Lægemiddelagentur.

Det oplyser Genmab i en meddelelse til fondsbørsen.

»Vi er skuffede over, at vi ikke opnåede en positiv anbefaling for Arzerra som vedligeholdelsesbehandling af CLL i Europa. Vi vil fortsat samarbejde med Novartis om at identificere den bedste fremtidige strategi for Arzerra«, siger Jan van de Winkel, der er administrerende direktør hos Genmab, i en meddelelse.