General Motors slår op med Peugeot

GM Motors har valgt at styre uden om Peugeot og sælge samtlige aktier i den franske bilfabrik.

Foto: ANDY RAIN. Det er ikke mere end et år siden, at GM Motors købte syv pct. af aktierne i Peugeot. Nu dropper bilproducenten samarbejdet. 
Læs mere
Fold sammen

Den amerikanske bilgigant General Motors har meddelt, at den sælger sin aktieandel i den franske bilproducent Peugeot.

Det skriver Financial Times.

Det drejer sig om syv procent aktier, som GM sidste år tog til sig og dermed kørte sig ind som ejer af den næststørste aktieandel i Peugeot. Dengang var aftalen til for at hjælpe især Peugeot gennem den europæiske bilkrise.

Nu finder GM det ikke længere nødvendigt at støtte Peugeot. Beslutningen bygger blandt andet på, at GM ikke har været trygge ved, at en anden bilproducent havde så meget kontrol sideløbende med dem selv.

Bruddet er ikke den eneste store beslutning, som GM har meldt ud i den seneste tid. I onsdags kom det frem, at bilproducenten GM trækker sig ud af det australske marked med datterselskabet GM Holden, der slog sine rødder i Australien allerede i 1856. 

Og det stopper ikke der. I sidste uge annoncerede GM også, at de stoppr salget af Chevrolet-mærke i Europa. Udover det fik bilproducenten i tirsdags ny direktør. Det blev den 51-årige Mary Barra. Den første kvinde, der træder ind i den mandsdominerede branche.

En afløser står allerede klar. Den kinesiske bilfabrik Dongfeng står til helt eller delvist at overtage GMs aktieandel. Det er dog ikke bekræftet af Peugeot.