Genbrug af mobilmaster kan spare 35.000 ton CO2

De fire store teleselskaber i Danmark forsøger at blive enige om at fordele pladsen på det gamle mobilnet. Dermed kan de nemlig undgå at sætte 1.500 nye master op.

Også de danske mobilnet begynder at få pladsproblemer, fordi de gamle GSM-mobiltelefoner og de nye 3G-telefoner bruger hvert deres net. Ved at slå teknikken sammen kan der spares store penge i strøm og CO<sub>2</sub>-udledning, og måske kan nogle af de nuværende master nedlægges igen. Foto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis det lykkes for de danske teleselskaber at blive enige om at fordele pladsen på de gamle mobilnet anderledes, vil det betyde betragtelige CO2-besparelser og i sidste ende kunne føre til nedlæggelse af allerede opsatte mobilmaster.

I dag, fredag, mødes telebranchen i forsøget på at nå hinanden. EU lægger nemlig op til, at de »almindelige« GSM-mobilnets frekvenser må bruges til 3G-mobiltelefoni, som ellers har haft sine egne frekvenser og dermed egne master og antenner. Sverige har netop taget forskud på godkendelsen og accepteret, at de svenske teleselskaber kan flytte rundt. Det sker for at sikre, at folk i yderområder også får adgang til mobilt bredbånd, som de ellers skulle vente år på, indtil de som de sidste i køen fik mobilmaster sat op i nærheden.

Kan spare 1.500 master

»Vi vil kunne spare penge, og vi vil spare på miljøet, for elforbruget på en central løber pænt deropad. Hvis vi får lov til at bruge 900 MHz-båndet, som GSM-nettet bruger, i år, tror jeg, at der kan spares 1.500 sites (masteanlæg eller centraler, red.) i Danmark,« siger udviklingsdirektør hos Telenor, Jesper Hansen.

Teoretisk kan der spares to ud af tre centraler. En central på 900 MHz-båndet svarer til tre på 2100 MHz-båndet. Lavere frekvenser dækker nemlig et større område, til gengæld er kapaciteten lidt lavere.

»Men det er jo helt ideelt, fordi det netop handler om større arealer med færre kunder, fordi det er i randområderne, altså uden for de 100 største byer. Vi har jo alle som teleselskaber valgt at bygge 3G-centraler i de områder af Danmark, hvor der bor flest mennesker, og hvor forbruget typisk også er størst. Men vi vil jo gerne dække også uden for de 100 største byer,« understreger udviklingsdirektøren.

Nuværende master kan nedlægges

Han regner bestemt med, at den endelige EU-beslutning og dermed også de danske myndigheders beslutning foreligger omkring sommerferien.

»Det skal på plads i år, for med den fart, som vi ruller 3G-nettet ud i, bliver fordelen mindre og mindre for os. Men det ville betyde, at vi måske direkte kunne nedlægge nogle af de eksisterende centraler og spare både leje og el,« siger Jesper Hansen.

Der vil dog skulle investeres en del penge i at omstille teknikken på de nuværende GSM-centraler, så de også kan klare 3G-signalerne. Desuden har teleselskaberne ofte indgået lange lejekontrakter på de steder, hvor master og antenner står.

»3« skal lukkes ind

Det store udestående er fordelingen af pladsen på frekvenserne. I dag har TDC, Telia og Telenor hvert deres GSM-mobilnet, og BaneDanmark bruger også frekvenserne. TDC, Telia og Telenor har desuden, ligesom »3«, 3G-frekvenser på det såkaldte 2100 MHz-bånd. Hvis »3« ikke skal stilles dårligere i konkurrencen med de andre, skal der findes plads til »3« på det gamle mobilnet, og det er det, som teleselskaberne skal forsøge at finde en løsning på.

»Alle parter - teleselskaber og myndigheder - burde have stor interesse i at finde en løsning. Det giver rigtigt god mening samfundsøkonomisk. Så hvis branchen kan blive enig om en refordeling af, hvor meget der er til hver, og hvor det skal ligge, så ser jeg rigtigt gode muligheder for at få det hele på plads i år,« siger Jesper Hansen fra Telenor.

Master skjult i flagstang og skulptur

Det koster som tommelfingerregel en lille million kroner at rejse en mobilmast, inklusive det lille hus med elektronikken. I tætte byområder sidder antennerne på hustage, gavle, sportspladser, skoler m.m. Ude i landet anvendes Falck-stationer, varmeværker og tilsvarende større bygninger à la højspændingsmaster, siloer og maskinstationer. Men langs landets motorveje og jernbaner samt i udkantsområder er der nødt til at blive sat egentlige master op. Der står anslået 5.000 master i hele Danmark.

Teleselskaberne oplever dog i stigende grad problemer med at få masteplaceringerne godkendt i kommunerne. De gar derfor oplevet at måtte skjule antenner inden i skulpturer, gemme dem i flagstænger og bøjer på havet og sågar camouflere en mast som en falsk skorsten, fordi den passer bedre ind i bybilledet. Og endelig findes der hele områder og vrede villaejere, som med paragraffer i hånd nægter at lægge jord til nye master.