GE nedjusterer markant efter sløjt kvartal

Industrikonglomeratet GE's forretning lever ikke op til forventningerne, og selskabet sænker sin prognose for hele 2017 markant.

Foto: FREDERIC J. BROWN.
Læs mere
Fold sammen

Det fortæller GE oven på tredje kvartal, der gav en indtjening på 0,29 dollar per aktie, hvor der ellers var ventet 0,50 dollar ifølge Bloomberg News.

Helårsprognosen sænkes med godt en tredjedel til mellem 1,05 og 1,10 dollar per aktie på bundlinjen - før var der spået mellem 1,60 og 1,70 dollar.

Analytikerne regnede med 1,62 dollar på helårsbasis ifølge data fra Bloomberg.

GE fortæller desuden, at selskabet vil forenkle og fokusere sin portefølje af virksomheder over de næste tre år, hvor der skal sælges fra for mere end 20 mia. dollar.

Aktien falder umiddelbart 2,6 pct. op til åbningen af den amerikanske aktiehandel.