Gavebrevet, der blev væk – og fundet igen

Kurt Aabo har stået på hovedet i gamle arkiver og fundet Gunnar Andreassens oprindelige gavebrev, hvor han overdrog Cheminova til universitetet. Men dokumentet er uden fondsretlig betydning, mener Erhvervsstyrelsen.

Foto: Henning Bagger

Kort før jul sidste år var Kurt Aabo en glad mand. Han havde i lang tid søgt efter det oprindelige gavebrev fra 1944, hvor Cheminovas stifter Gunnar Andreasen overdrog virksomheden til Aarhus Universitet. Endelig havde Aabo heldet med sig og fandt overdragelsesdokumentet i Statens Arkiver i Aarhus efter at have søgt hos Cheminova, Statsbiblioteket, på universitetet og i Statens Arkiver i Viborg og Aabenraa.

Ifølge gavebrevet fra 18. april 1944 stipulerede Gunnar Andreasen det »som ubetinget Forudsætning, at Selskabets Drift sikres på fuldtud forsvarlig Maade, ...« Kurt Aabo tolker den formulering således, at Aarhus Universitets Forskningsfond er forpligtet til i al fremtid at bevare ejerskabet af Cheminova.

»Hvis Forskningsfonden havde fulgt Gunnar Andreasens intention, så kunne Cheminova have været en betydelig større og dominerende international kemivirksomhed. Men fonden valgte at fokusere på egne milliardambitioner for universitetet. Det er sket på bekostning af Cheminova med en langsom garrottering, som begyndte med børsnoteringen i 1986 og salgsforsøgene i 1998 og 2008,« siger han.

Rektor uenig

Forskningsfondens formand, rektor Brian Bech Nielsen er uenig:

»Den oprindelige fundats er blevet ændret flere gange med myndighedernes accept også af hensyn til virksomhedens fortsatte vækst og eksistens. Cheminova er nu blevet solgt til FMC og har dermed fået en ny og bedre ejer, der har musklerne til at udvikle og styrke virksomheden i et stadigt mere konkurrencepræget marked, og det har jeg det faktisk godt med,« skriver han i en mail. »Gunnar Andreasen lagde meget stor vægt på virksomhedens ve og vel, og det mener jeg i al beskedenhed, at vi i Forskningsfonden har støttet og respekteret gennem årene,« lyder det fra formanden.

Kurt Aabo har i flere omgange klaget til Erhvervsstyrelsen over, at Forskningsfonden har fået lov til at ændre i fundatsen, senest efter fundet af gavebrevet i december 2014, som Erhvervsstyrelsen ikke kendte til, og som derfor ikke har indgået i styrelsens sagsbehandling.

Styrelsen afviser

Men styrelsen har afvist hans indsigelser. Selv om ældre udgaver af fundatsen forbød salg eller belåning af aktierne i Cheminova, så har fondsbestyrelsen ikke handlet i strid med fundatsen og lov om erhvervsdrivende fonde, og gavebrevet indeholder ingen nye væsentlige oplysninger, lyder svaret til Kurt Aabo.

Ifølge fondsekspert, partner i Ernst & Young, Finn L. Meyer har de fleste store fonde over tid fået ændret deres fundats.

»Fondsmyndighederne tillader en ændring, hvis argumentationen er velbegrundet og ændringen til gavn for virksomheden. Behovet for vedtægtsændringen skal være veldokumenteret og understøttet af en redegørelse fra bestyrelsen og eventuelt revisor. Der kan f.eks. være risiko for, at virksomheden taber konkurrencekraft, og langsomt vil gå ned. Men tolkningen kan være vanskelig. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det samlet har været til gavn for Danmark, at myndighederne har tilladt vedtægtsændringer,« siger Finn L. Meyer, som understreger, at han ikke udtaler sig om Cheminova-sagen.