Gate Gourmet-chef kan slippe for straf

Selvom politiet har mulighed for af egen drift at tage sager om alvorlig økonomisk kriminalitet op uden en politianmeldelse, er det langt fra altid, at det sker, siger både ekspert og Bagmandspolitiet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er langt fra sikkert, at sagen den nu tidligere adm. direktør for Gate Gourmet, Amanda Jacobsen, der er anklaget for bedrageri af sin arbejdsgiver, den globale cateringkoncern Gategroup, ender i en retssal

Foreløbig har det schweiziske børsnoterede cateringselskab Gategroup valgt at lade være med at politianmelde den 43-årige danske direktør.

I stedet er direktøren fyret ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med virkning fra 8. februar i år, og Gategroup har forsøgt at dysse sagen ned.

Onsdag udsendte selskabet en fondsbørsmeddelelse, hvoraf det blot fremgik, at bedrageriet, der løber op i knap 130 millioner kr. var foregået på datterselskabsniveau.

Men efter at Ekstra Bladet torsdag fik et tip om, at bedrageriet var foregået i Danmark, valgte Gategroup at bekræfte, at der var tale om topchefen i Gate Gourmet Northern Europe.

"Selskabet første prioritet i dette tilfælde er at få pengene tilbage. Denne proces er startet og vil fortsætte på den mest passende måde. Personen samarbejder om at skaffe de stjålne midler tilbage. Selskabet vil forfølge enhver vej for at bringe dette forhold til en tilfredsstillende afslutning," hedder det i en meddelelse udsendt sent torsdag.

Dermed er det indtil videre op til dansk politi, om der kommer et retsligt efterspil.

Ifølge strafferetsekspert, Trine Baumback, der er adjunkt ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, kan politiet ifølge retsplejeloven godt tage en sag op af egen drift, hvis der er tale om en forbrydelse, der er så alvorlig, at den bør påtales af det offentlige.

Trine Baumback understreger, at hun ikke vil udtale sig om den konkrete sag, men at det generelt er sådan, at politiet må prioritere sine ressourcer.

”Det betyder, at politiet i sager, hvor de forurettede er store, stærke virksomheder, i vidt omfang vil vælge at afvente en politianmeldelse, ud fra den antagelse, at virksomheden er i stand til at vurdere sagen og varetage sine interesser. Men der kan være sager, der er så store og har en større samfundsmæssig betydning, at politiet alligevel tager sagen op,” siger Trine Baumback.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet – populært kaldet Bagmandspolitiet – bekræfter, at politiet er tilbageholdende med at gå ind i sager om økonomisk kriminalitet, hvor den bedragne part ikke selv indgiver politianmeldelse.

Vicestatsadvokat Henrik Helmer Steen understreger, at han hverken kan eller vil svare på, om Bagmandspolitiet vil gå ind i den aktuelle sag, blandt andet fordi han ikke har haft lejlighed til at sætte sig ind i den.

”Men generelt er det korrekt, at vi kan tage sager om berigelseskriminalitet af denne type op. Det er selvfølgelig noget vi vil oftere i situationer, hvor vi har god tid. Men vi gør det også, selvom vi har travlt, hvis der er tale om omfattende økonomisk kriminalitet af samfundsmæssig betydning, herunder også hvis det er noget, der er meget fokus på i offentligheden. Hensynet til retsfølelsen spiller også ind,” siger Henrik Helmer Steen.

Ifølge Henrik Helmer Steen kan det dog være besværligt at gå ind i sager, hvor den forurettede ikke selv ønsker det.

”Rent bevismæssigt kan den slags sager være svære at have at gøre med. Når vi skal beslutte, om vi tager en sag op, spiller det naturligvis også ind, om vi har mulighed for at løfte bevisbyrden,” siger Henrik Helmer.

Ifølge vicestatsadvokaten har virksomheder i nogle tilfælde andre hensyn at tage, end politiet, f.eks. at få de penge, der har mistet tilbage. Det vil ofte kunne blive sværere, hvis personen bliver politianmeldt. Et andet hensyn er ønsket om at undgå offentlig omtale.

”Virksomheder vælger ofte at holde sagen inden døre. De vil hellere tabe ti millioner, end få dårlig omtale,” siger Henrik Helmer Steen.