Gasfelt er afgørende for Mærsks fremtid i Nordsøen

Maersk Oil har besluttet at lukke for produktionen i gasfelterne Tyra i oktober 2018, og dermed kan Danmark risikere at skulle klare sig uden A.P. Møller-Mærsk som flagskib i Nordsøen i løbet af få år.

Foto: CLAUS FISKER. Arkivfoto: Mærsk Olie & Gas.
Læs mere
Fold sammen

Maersk Oil er i øjeblikket operatør på 15 felter i Nordsøen, og en lukning af Tyra vil få konsekvenser for selskabets engagement i hele Nordsøen.

Det skriver Børsen.

»Hvis vi lukker hele Tyra ned, så vil nærliggende satelitfelter i området, f.eks. Svend og Harald, også lukke. Hvis der bagefter skulle komme nye idéer til, hvordan man f.eks. kan bore billigere, vil det være ligegyldigt, for så er det for sent«, siger Jakob Thomasen til Børsen.

Årsagen til produktionsstoppet på Tyra, der står for mere end 90 pct. af den danske gasproduktion, er ifølge topchef i Maersk Oil, Jakob Thomasen, at danske rammevilkår og den lave oliepris gør det urentabelt at investere i projektet.