Garvet ejendomsdirektør ryster på hovedet af Blackstone-indgreb: »Det vil give værdifald«

Direktør for landets største erhvervsmægler forstår politikernes ønske om at reagere i forhold til ejendomsinvestorer, der har forsøgt at »udnytte reglerne til det yderste«. Direktøren, hvis selskab lever af at udføre vurderinger af ejendomme, mener imidlertid, at Blackstone-indgrebet vil ramme for hårdt.

Direktør Peter Winther fra Colliers er skeptisk over for Blackstone-indgrebet. Det rammer for hårdt og skævt, lyder kritikken. Niels Ahlmann Olesen

Peter Winther er ingen nybegynder på det københavnske boligmarked.

Som direktør for Danmarks største erhvervsmæglervirksomhed, Colliers, og som mangeårig branchemand har Peter Winther fulgt boligpolitikken indgående siden begyndelsen af 90erne. Han ved, at det er et yderst ømtåleligt emne, der ikke bare handler om svimlende milliardbeløb, men også helt almindelige menneskers hjem. Af samme årsag har han forståelse for, at politikerne har ønsket at ændre boligpolitikken.