Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den problemramte amerikanske tøjkæde Gap tager nu fat på en omfattende omstrukturering. Det fremgår af koncernens regnskab for første kvartal, der blev fremlagt efter amerikansk børstid torsdag.
Omstruktureringen betyder nedlæggelse af 75 butikker globalt. Det skal spare koncernen 275 mio. dollar om året.
Især de japanske aktiviteter står for skud, idet der alene i Japan lukkes 53 Old Navy butikker, fordi det vurderes, at branded har mistet sin appel til de japanske kunder.
Selve regnskabet viste et overskud per aktie på 0,32 dollar for første kvartal i 2016, hvilket var som analytikerne havde ventet ifølge Bloomberg News' prognose.
Omsætningen løb ligeledes som ventet op i 3,44 mia. dollar.
De svage driftsresultater gennem lang tid fik torsdag kreditvurderingsbureauet Standard & Poor's til at reducere Gaps kreditvurdering til "junk".
Aktien i Gap steg 0,5 pct. i eftermarkedet efter en stigning på 1,1 pct. i den ordinære handel.