Galden flyder efter gasstop

Europæiske regeringer gør tabet op efter den ugelange gasstrid mellem Rusland og Ukraine. Flere lande truer med et retligt efterspil og efterlyser alternative energiveje.

Foto: Sergei Supinsky /Scanpix.
Læs mere
Fold sammen
MOSKVA: Naturgassen flyder igen fra Rusland til Europa, men tilliden til energien fra øst har fået et varigt knæk.

Sådan lyder reaktionen fra flere lande i Central- og Østeuropa, der er blandt de hårdest ramte af gasstriden mellem Rusland og Ukraine. I 13 lange døgn måtte forbrugere og fabrikker klare sig uden den russiske gas. Det gør krisen til langt den alvorligste i de fire årtier, Europa har købt naturgas fra først Sovjetunionen og siden Rusland.

»Det, der er sket, er en slags national katastrofe,« sagde Bulgariens økonomiminister, Petar Dimitrov i går til Reuters.

Truer med retssag
Ifølge den bulgarske regerings foreløbige opgørelser har gasafbrydelsen kostet landet 85 mio. euro (633 mio. kroner) og risikerer at skære et procentpoint af den forventede økonomiske vækst i år. Både skoler og fabrikker måtte lukke ned, da krisen ramte landet midt under en isvinter. Landets regering undersøger nu muligheden for et retligt efterspil mod tre bulgarske datterselskaber af det russiske energiselskab Gazprom.

Bulgarien er ligesom Slovakiet, Kroatien og Serbien blandt de værste ramte, fordi de i modsætning til lande som Tyskland, Italien og Østrig, der slap stort set uskadte, kun har minimale gaslagre.

Men mens utilfredsheden har været tydeligst i Østeuropa, så har også EU-ledere lovet, at krisen vil få konsekvenser for Europas energistrategi.

»Gas fra Rusland er ikke sikker. Gas gennem Ukraine er ikke sikker. Det er objektive fakta,« sagde formanden for EU-Kommissionen, Jose Manuel Barroso.

Han erklærede sig »dybt skuffet« over regeringerne i Ukraine og Rusland, der først søndag nåede til enighed om en aftale efter flere forligsforsøg var faldet til jorden.

Alternativ rørledning
Europa køber 25 procent af sit naturgasforbrug i Rusland, hvoraf 80 procent løber gennem rørledninger i Ukraine. EU har længe haft som mål at nedbringe afhængigheden, og det tjekkiske EU-formandskab har bakket kraftigt op om en alternativ rørledning, der skal bringe gas fra felterne ved det Kaspiske Hav til Europa. Den såkaldte Nabucco-ledning er dog ramt af talrige forsinkelser og har ikke sikret sig gasleverandører.

»Den vigtigste lære af krisen er, at Rusland og Ukraine ikke er troværdige leverandører. Europa må tænke på alternative kilder og rørledninger,« sagde den tjekkiske udenrigsminister til Europa-Parlamentet.

Turbo på Nord Stream
Rusland har på sin side brugt krisen som argument for at sætte turbo på den tysk-russiske Nord Stream-rørledning, der efter planen skal løbe gennem Østersøen og forsyne blandt andre Danmark med russisk gas fra 2011.

»Nord Stream-projektet vil nu blive fremskyndet, og jeg tror, at det i starten af 2011 kan være klar til at levere gas,« siger Ruslands EU-ambassadør, Vladimir Tjisjov, til EU-Observer.

Analytikere tvivler på, at EU vil være i stand til for alvor at mindske afhængigheden af gas fra Rusland, eftersom EUs gasforbrug ventes at stige kraftigt i de kommende år.

»Er forholdet blevet belastet af gasstriden? Ganske sikkert. Er det blevet alvorligt skadet? Nej. Rusland og EU har for meget brug for hinanden,« skriver chefanalytiker Chris Weafer i en analyse fra den russisk-baserede bank Uralsib.