Galaxy Tab på vej mod millionen

Der er allerede solgt 600.000 styk af Samsungs iPad-konkurrent.

Samsungs tavlecomputer, Galaxy Tab, er med sin syv tommer store skærm lige til at putte i inderlommen - eller håndtasken. Den er på kort tid blevet en gevaldig salgssucces som konkurrent til Apples iPad. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På blot et par måneder har Samsungs håndholdte Galaxy Tab-tavlecomputer på verdensplan solgt i 600.000 eksemplarer.

Den syv tommer store skærm med indbygget computer sælges i 30 lande som en konkurrent til Apples iPad, der er noget større og f.eks. ikke har indbygget kamera eller telefon, sådan som Galaxy Tab har.

Præsenteret i september

Galaxy Tab kører på Googles styresystem Android, der kendes fra mange moderne mobiltelefoner, og blev præsenteret for offentligheden på den store teknologimesse IFA i Berlin i begyndelsen af september.

Alle store, danske teleselskaber har Galaxy Tab på programmet, ligesom den kan købes uden abonnement i større elektronikkæder.

Elektronikgiganten Samsung har hjemme i Sydkorea, og her rapporterer flere medier, at efterspørgselen er så stor, at det visse steder kniber med at kunne levere baren.

Mål: En million til nytår

Samsung har sat sig som mål at runde en million solgte eksemplarer før nytår. Traditionelt er julemåneden den bedst sælgende for al forbrugerelektronik.