Gæsteprincippet for ledninger under udvikling

Sager om, hvem der skal betale for omlægninger af ledninger til for eksempel el eller vand, vægtes højt af Højesteret, som netop har besluttet, at endnu en sag var principiel nok til, at landsretten skulle behandle den i første instans.

Foto: Bruun & Hjejle. Søren Damgaard, administrerende partner hos Bruun & Hjejle.
Læs mere
Fold sammen

Det store ledningsnet i Danmark er betydningsfuldt for vores hverdag og af stor samfundsøkonomisk betydning. Det sikrer vores forsyning af energi, vand og telekommunikation, og det leder vores spildevand væk. Ledninger anbringes typisk under veje, og som konsekvens af de senere års store ændringer i den danske infrastruktur har mange ledninger skullet flyttes.

Dette har medført en række sager om, hvem der skal betale for flytningerne – grundejeren eller ledningsejeren (som typisk vil være et forsyningsselskab). Da ledningerne oftest er meget omkostningsfulde at flytte, og da retsstillingen ikke er helt klar, er mange af sagerne endt i Højesteret.

Udgangspunktet er det lovfæstede og ulovfæstede gæsteprincip. Det betyder helt grundlæggende, at hvis ikke andet er aftalt, ligger en ledning alene som gæst på en ejendom. Dette medfører, at grundejerens ret til at råde og bestemme over sin ejendom ikke bliver indskrænket af, at eksempelvis et forsyningsselskab har fået lov til at placere en ledning på ejendommen. Hvis ledningen skal flyttes som følge af grundejerens ændrede anvendelse af ejendommen, betyder gæsteprincippet, at det som udgangspunkt er ledningsejeren, der skal betale herfor.

Gæsteprincippet er som nævnt ikke et lovbestemt retsprincip, men såfremt ledningen ligger under en vej, følger gæsteprincippet af privatvejsloven og vejloven. I forhold til flytning af ledninger under veje gælder gæsteprincippet dog som udgangspunkt kun, hvis flytningen iværksættes af vejmyndigheden, og hvis flytningen sker inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage.

Fravigelse af gæsteprincippet

Gæsteprincippet kan fraviges, således at det i stedet for ledningsejeren er grundejeren, der skal betale for en flytning af ledningen. Det følger af privatvejsloven og vejloven, at gæsteprincippet kan fraviges ved aftale, eller hvis det følger af en ekspropriationskendelse eller en kommunalbestyrelsesafgørelse efter vandforsyningsloven.

Det er også muligt at aftale, at det ulovfæstede gæsteprincip skal fraviges. Højesteret fastslog dog i sin afgørelse gengivet i UfR 2015.2854H, at da en fravigelse af gæsteprincippet kan være meget byrdefuld for grundejeren, må en fravigelse forudsætte klare holdepunkter. Bevisbyrden for, at der er aftalt en fravigelse af gæsteprincippet, påhviler derfor også ledningsejeren, og Højesteret udtalte i afgørelsen, at hvis grundejeren ikke har modtaget vederlag, skal aftaler om anbringelse af ledninger på et areal fortolkes indskrænkende.

Gæsteprincippet under udvikling

Gæsteprincippets indhold og udstrækning præciseres løbende af domstolene, senest med Højesterets dom af 16. februar 2017. Højesteret fastslog her, at vejlovens begreb »vejformål« ikke kun omfatter foranstaltninger, der ændrer vejens dimension og forløb. Også andre foranstaltninger, der tjener et vejteknisk eller færdselsmæssigt formål i bredere forstand, omfattes.

Den konkrete sag omhandlede ledningsarbejder i forbindelse med opførelsen af metrostationerne Østerport, Aksel Møllers Have, m.fl. Højesteret fandt, at disse anlægsprojekter udgjorde sammensatte anlægsprojekter, der omfattede arbejder vedrørende både vej og bane, og i henhold til tidligere retspraksis kan sammensatte anlægsprojekter være omfattet af vejlovens gæsteprincip. Arbejderne faldt således under det lovfæstede gæsteprincip, selv om metrostationsbyggeriet ikke var begrundet direkte i vejformål. Ledningsejerne måtte derfor betale for flytningen af ledningerne.

Højesteret har i en nyere kendelse gengivet i UfR 2017.988H understreget gæsteprincippets betydning og kompleksitet ved at henvise sagen til førsteinstansbehandling ved Østre Landsret. Højesteret fandt, at sagen var af principiel karakter, og at den havde en sådan generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, at landsretten skulle være første instans. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en ledningsejer har pligt til at betale for prøvegravninger, når ledningen ligger på gæstevilkår.

Selv om der på nuværende tidspunkt foreligger en del højesteretsafgørelser vedrørende gæsteprincippet, er der stadig mange uafklarede spørgsmål, og det bliver derfor spændende at følge retspraksis i de kommende år.