Gældskrisen fortsætter trods tysk dom

Forfatningsdomstolen i Karlsruhe har afvist en sag om, at Tysklands kriselån til Sydeuropa strider mod forfatningen. Det løser dog ikke gældskrisen.

Foto: ULI DECK
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det vurderer cheføkonom i Sydbank Jacob Graven.

Men med afgørelsen ligger vejen åben for at forbundsdagen (Bundestag) vil godkende den aftale, der blev indgået 21. juli. Den ventes senere på måneden. Retten understregede også at afgørelsen ikke er en blankocheck til yderligere hjælpepakker, og at Finansudvalgets budgetkomité skal ind over, før den tyske regering i fremtiden binder sig til yderligere hjælpepakker.

Nordea vurderer, at det måske kan gøre det lidt vanskeligere at få en aftale på plads mellem alle Eurolande, i hvert fald hvis det skal foregå som hidtil med store gyldne kompromisser opnået på sene nattemøder.



- Samlet set er jeg ikke i tvivl om, at dagens afgørelse er en god nyhed for euroområdet. Nu er vejen nemlig banet for, at Den Tyske Forbundsdag kan godkende den udvidelse af garantierne overfor EFSF og beslutningen om, at EFSF skal få mulighed for at foretage obligationskøb for at lægge en dæmper på krisen. Når det er sagt, vokser træerne selvfølgelig heller ikke ind i himlen. Der venter stadig et langt sejt træk, før end gældskrisen er løst, og som de seneste dages begivenheder i Grækenland viser, er der stadig god grund til nervøsitet på de finansielle markeder, vurderer chefanalytiker i Nordea Anders Matzen i en kommentar.

- Med kendelsen er vejen banet for, at processen med at gøre eurolandenes hjælpefond, EFSF, mere handlekraftig kan fortsætte. Det vil dog være helt naivt at tro, at processen nu vil køre som i olie, og gældskrisen dermed snart vil være løst. Med dagens afgørelse er der kun ryddet en enkelt sten af vejen, og mange forhindringer venter forude, konstaterer kollegaen i Sydbank.



Jacob Graven peger blandt andet på, at Finlands krav om pant fra Grækenland for at bidrage til hjælpepakken utvivlsomt vil give problemer. Dertil kommer Grækenlands problemer med at opfylde de aftalte krav om at nedbringe det offentlige underskud og Italiens tøven med at gennemføre de bebudede offentlige besparelser og skatteforhøjelser. Det vil gøre det ekstra vanskeligt at få vedtaget de planlagte ændringer i EFSF i alle eurolandenes parlamenter.

- Processen med at gøre EFSF mere handlekraftig bliver derfor utvivlsomt lang og besværlig, konstaterer Jacob Graven.

Ritzau Finans

Se TV: Derfor er dommen så vigtig