Gåden der ikke vil løses

Selskaber på stribe har brændt nallerne i forsøget på at finde en kur mod Alzheimers, som ingen kender årsagen til.

Internationale medicinalselskaber er gået sammen om at knække Alzheimers-koden og finde en kur. Billederne er fra danske Lundbeck. Foto: Asger Ladefoged
Læs mere
Fold sammen

Det er 12 år siden, at de amerikanske myndigheder sidst blåstemplede et præparat mod den frygtede demenssygdom Alzheimers.

Siden er hundredvis af lægemiddelkandidater stødt på grund. Og drømmen om at finde en kur mod sygdommen er stadig langt fra at blive til virkelighed.

»Medicinalbranchen har ikke haft noget nyt at tilbyde over de seneste 12-15 år, så vi bruger stadig de lægemidler, der blev godkendt i perioden fra 1996 til 2002. Der findes ikke noget middel, der kan stoppe Alzheimers sygdom, så der er udelukkende tale om symptomatisk behandling,« siger Gunhild Waldemar, der er professor ved Københavns Universitet og leder af Nationalt Videnscenter for Demens ved Rigshospitalet.

Alzheimers er ikke alene en forfærdelig sygdom, der langsomt nedbryder hjernen og hvert år er skyld i mange hundrede danskeres død. Det er også en af de allermest omkostningstunge kroniske sygdomme, der findes i verden. Alene i USA vil de direkte omkostninger til pleje og behandling af Alzheimers lande i omegnen af 225 milliarder dollar i 2015, viser beregninger fra Alzheimer’s Association. Det beløb vil stige til over 1.000 milliarder dollar i 2050, hvis ikke der kommer nye behandlingsmuligheder på markedet.

I Danmark løber omkostningerne til sundhedsvæsen og pleje af demenspatienter op i omkring 24 milliarder kroner om året. Forventningen er, at udgifterne vil stige til det dobbelte inden for 25 år.

Behov for flere samarbejder

Trods de mange kuldsejlede forsøg på at knække koden skal der skrues yderligere op for forskningen i demenssygdomme, mener Gunhild Waldemar. Hun ser gerne, at der kommer endnu flere fælles forskningsinitiativer som det, Lundbeck har valgt at deltage i.

»Der er behov for at styrke forskningen inden for Alzheimers og andre demenssygdomme. Hvis ikke vi finder en kur inden for de nærmeste år, kommer vi til at stå med en meget stor samfundsøkonomisk opgave. Historien har vist, at det er en enorm udfordring, som i virkeligheden bedst kan løses, når virksomheder går sammen om at styrke forskningen på området. Det er ikke noget, en part kan løse alene,« siger Gunhild Waldemar.

Det er efterhånden mere end 100 år siden, at den tyske læge og neurolog Alois Alzheimer første gang beskrev en unormal ophobning af proteinet beta-amyloid i hjernen på en afdød kvinde. Proteinet samler sig i hjernen som såkaldt »neuritisk plak«, hvilket er et kendetegn ved Alzheimers.

Flere studier har vist, at der er en sammenhæng mellem reduktion af proteinet og bedring hos patienter, men det endegyldige bevis for, at beta-amyloid er den eneste skurk i den komplicerede Alzheimers-gåde mangler stadig.

Forskere har fægtet i blinde

Hos Nis Peter Nissen, der er direktør i Alzheimersforeningen, lyder konklusionen, at medicinalselskaberne de seneste mange år reelt har fægtet i blinde. Også han hilser mere samarbejde mellem de internationale medicinalgiganter velkommen.

»Det er meget interessant, at Lundbeck er gået med i sådan et samarbejde. Medicinalselskaberne har i rigtigt mange år kæmpet i blinde på det her område,« siger Nis Peter Nissen.

Han mener, at Alzheimers er en underkendt sygdom, der ikke nyder samme politiske bevågenhed som eksempelvis kræft. De demensramte er en stigmatiseret patientgruppe i det danske samfund, mener Nis Peter Nissen.

»Når man spørger demenspatienter, hvad de ønsker sig mest af alt, siger de, at det selvfølgelig er, at sygdommen ikke fandtes. Men dernæst ønsker de, at omverdenen forstår, hvordan de har det. Du kan ikke se det udefra. Og i begyndelsen virker det bare, som om der er tale om en gammel sær mand. Sproget er fyldt af omskrivninger, der beskriver det: Det er bare bedstemor, der er gået i barndom. Eller: Det er bare en skør, senil gammel gut,« forklarer Nis Peter Nissen.

Når det gælder fremtiden og en mulig kur mod demenssygdomme, er Gunhild Waldemar behersket optimist.

Løsningen skal findes inden 2025

Ved et G8-topmøde i 2013 lancerede landene et mål om, at der inden 2025 skal findes en behandling mod den frygtede folkesygdom. Og den målsætning er ifølge Gunhild Waldemar stadig inden for rækkevidde.

»Det er ikke urealistisk, hvis der virkelig sættes hårdt ind. Vi er over de seneste år blevet bedre til at udvikle metoder, så man kan identificere forandringerne i hjernen hos det levende menneske. Og så har vi fået kortlagt, hvor tidligt de forandringer egentlig opstår. Det har betydet, at vi er blevet klar over, at studierne skal designes og tilrettelægges på en anden måde,« siger hun.