Væbnede vagter, der patruljerer i bosættelser på besat land og leverancer af sikkerhedsudstyr til fængsler, hvor palæstinensiske fanger udsættes for tortur. Sikkerhedsgiganten G4S’ arbejde på den besatte Vestbred møder fortsat så meget modstand, at en række humanitære organisationer herhjemme nu opsiger sine kontrakter. Det drejer sig blandt andet om Folkekirkens Nødhjælp og Amnesty International, der har fået nok.

»Vi har besluttet at gå i udbud, efter vi har været i en konstruktiv dialog med G4S omkring deres arbejde på Vestbredden. De har rykket sig en del, men vi synes ikke, de har rykket sig nok. Vi er blandt andet utilfredse med, at de stadig er aktive i bosættelser,« siger generaldirektør i Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stubkjær.

Også menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har opsagt sin kontrakt med virksomheden tidligere i år efter at have forsøgt at påvirke G4S.

»Vi ønsker ikke at samarbejde med G4S på grund af selskabets aktiviteter, der globalt set ikke lever op til Amnesty Internationals krav til virksomheders indsats i forhold til menneskerettighederne,« udtaler generalsekretær Lars Normann Jørgensen i en skriftlig kommentar.

Heller ikke organisationen Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre (RCT) bruger G4S længere. I november 2010 sagde organisationens projektleder i Mellemøsten, Søs Nissen, at »G4S som virksomhed er med til at muliggøre tortur.«

Ifølge direktør Karin Verland er det imidlertid ikke kun virksomhedens arbejde på Vestbredden, der har fået RCT til at opsige deres kontrakt.

Dermed følger organisationerne trop, efter en anden og noget større kunde, Europa-Parlamentet, tidligere i år sendte et klokkeklart signal om deres holdning til G4S’ etiske profil, da kontrakten til et tocifret euromillionbeløb blev opsagt.

Ingen kommentar fra danske G4S

G4S i Danmark ønskede i går ikke at besvare spørgsmål, men henviste til moderselskabet i England. De ringede imidlertid ikke tilbage.

I marts 2011 lovede G4S at trække sig ud af en række stærkt kritiserede opgaver med check-points, fængsler og politistationer på Vestbredden. Bosættelserne bliver de dog i. Og, har juridisk direktør Søren Lundsberg pointeret, de føler sig samtidig tvunget til at opretholde de gældende kontrakter og vil først i årene 2012-15 afslutte dele af arbejdet.

De humanitære organisationers kritik kommer samtidig med, at G4S har fået et ordentligt hak i selvtilliden i Storbritannien for ikke at have kunnet nå at rekruttere og uddanne de mere end 10.000 sikkerhedsvagter, selskabet har lovet til De Olympiske Lege.

Konsekvensen er ydmygende for G4S. Det britiske forsvar er indkaldt for at stå for noget af sikkerheden. Administrerende direktør Nick Buckles stod tirsdag skoleret for et udvalg i parlamentet. Flere medlemmer krævede hans afgang, men det afviste Buckles selv.