Fyringer presser lønniveauet op i bankerne

Det er de lavest uddannede og dårligst lønnede, der holder for i bankernes fyringsrunder, og de erstattes af unge med lange videregående uddannelser.

Foto: Jens Nørgaard Larsen

De massive fyringsrunder i bankerne de sidste fem år er især gået ud over de dårligst lønnede og lavest uddannede. Samtidig ansættes der i stigende grad medarbejdere med længere uddannelser, og det presser gennemsnitslønnen blandt medarbejderne op.

»Alt andet lige vil lønniveauet stige, når de opgaver, der er mindst komplekse, forsvinder og digitaliseres, og når kunderne selv gør det, som der tidligere var bankfolk, der udførte. Det betyder, at det generelle lønniveau vil stige uanset samfundsudviklingen,« siger Mariane Dissing, administrerende direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

De sidste fem år har bankerne sagt farvel til 12.000 medarbejdere. En stor del af dem er ansatte, som tidligere har betjent kunder ved filialernes kasser. Spareplaner og en øget digitalisering har betydet omfattende filiallukninger, og lukning af kasser i de afdelinger, som får lov at bestå.

Opgaver som ud- eller indbetaling af kontanter, omveksling af valuta og indbetaling af girokort klares i højere grad af kunderne selv via bankernes pengeautomater og digitalt fra web- og mobilbanker. Dermed bliver der mindre og mindre brug for den klassiske bankmedarbejder. Alene fra 2012 til 2013 faldt antallet af kassemedarbejdere fra 2.600 til 2.106 på penge- og realkreditområdet.

Det viser den nye strukturstatistik fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening, som offentliggøres mandag.

Løn følger kompleksitet

Dermed tegner der sig et billede af en branche i så stor forandring, at den ikke længere er at betragte som medarbejdertung.

Medarbejdere med kvalifikationer inden for simpel kundebetjening forsvinder, mens akademikerne rykker ind. De nyeste tal for uddannelsesniveauet i sektoren er fra 2012, men viser tydeligt uddannelsesløftet. Stiliseret sat op har de ældste finansmedarbejdere erhvervsfaglige uddannelser, mens de yngre har lange videregående uddannelser.

Faktisk har hver fjerde medarbejder under 35 år en mellemlang eller lang videregående uddannelse, det samme gør sig gældende for bare seks procent af medarbejderne over 55 år. Tilsvarende har to tredjedele af de ældste medarbejdere en erhvervsfaglig uddannelse, mens kun lidt over hver fjerde blandt de yngre har denne uddannelsesbaggrund.

Dette skift i de ansattes uddannelsesmæssige baggrund er med til at presse gennemsnitslønnen op, for lønnen følger uddannelsesniveauet og kompleksiteten i arbejdsopgaverne, viser lønstatistikken. Mens kassemedarbejderne i gennemsnit tjener 34.929 kroner om måneden, findes de højeste lønninger inde for penge- og realkredit blandt dem, som arbejder med matematiske opgaver, statistik eller forsikringsvidenskab.

Ansatte inden for dette område, men uden ledelsesansvar tjener i gennemsnit 77.992 kroner om måneden inkl. pension - en stigning på fire procent i forhold til 2012. Kassemedarbejderne må nøjes med en lønstigning på 2,5 procent.



Alligevel giver det mening set fra bundlinje-perspektiv, understreger arbejdsmarkedsekspert Henning Jørgensen, der er professor på Aalborg Universitet.

»Dem, som har de mere manuelle funktioner skiftes ud med specialfunktioner. Det vil presse de gennemsnitlige lønstigninger op, men ikke øge lønudgifterne drastisk, da man frigør sig fra store personalegrupper og hyrer få ind,« siger han.

Generelt for hele finanssektoren var lønstigningen 1,8 procent i 2013. Det ventes at blive overgået i år.

»Når vi kigger fremad, ligger de generelle lønstigninger for sektoren som helhed på 1,7 procent årligt de næste tre år, men min forventning er, at stigningen vil være højere end det, særligt inden for visse grupper,« siger Mariane Dissing.

Stadig er der dog langt op til de glade dage i 2008 og 2009, hvor lønningerne trods finanskrisen steg henholdsvis 5,1 og fem procent. Men det er også okay, mener Kent Petersen, der er formand for de finansansattes fagforening, Finansforbundet.

»Lønudviklingen bør afspejle den økonomiske udvikling, der er i samfundet. Med den lave inflation, vi har, bør lønningerne ikke være oppe på tre og fire. Det er ikke et holdbart niveau,« siger Kent Petersen, som til gengæld advarer mod at undervurdere de erhvervsuddannede medarbejdere.

»Man skal hele tiden overveje, at det skal være de rigtige kompetencer, der matcher de rigtige jobfunktioner, uden skelen til, om man har den ene eller den anden uddannelse. Måske sidder de rigtige kompetencer allerede i stillingen. Der er rigtig mange med en erhvervsuddannelse, som har masser af kompentencer og som gennem årene har suppleret med efteruddannelser,« siger Kent Petersen, der er bekymret for den kløft, der kan opstå, når lavtuddannede smides på porten, mens der hives højtuddannede ind af fordøren.



Netop en polarisering af medarbejderstaben kendes fra udlandet i særdeleshed USA, fortæller Henning Jørgensen.

»Der sker en øget polarisering af uddannelsesstrukturer, hvor der opstår en større og større gruppe af højtuddannede adskilt fra en gruppe med lavere uddannelse, og det er en udvikling, som vil fortsætte herfra. Man kan betegne det som en øget amerikanisering af finanssektoren,« siger Henning Jørgensen.

Samme polarisering gør sig gældende blandt kunderne, påpeger han.

»Kunderne bliver sat til selv at udføre flere og flere selvbetjente kundefunktioner, og det fører til en stigende segmentering af kundekredsen,« siger Henning Jørgensen.

Udviklingen vil skille dem, som føler sig hjemme ved selv at ordne deres bankforretninger fra computer, tablet eller mobil, fra dem, som er usikre eller ikke kan finde ud af det. Samtidig sker der en opdeling af kunderne, hvor de rigeste modtager mange serviceydelser og de fattigste ganske få.

»Man går ind og laver en stærk segmentering. Dem med de største engagementer får intensiv rådgivning og hjælp, for det er dem, som bankerne skal leve af. Omvendt er der en gruppe med meget små engagementer, som man groft sagt forsøger at skille sig af med, eller som i hvert fald ikke bliver tilbudt særlig meget service,« siger Henning Jørgensen.