Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den nu fyrede topchef i det jysk-fynske energiselskab Ewii, Knud Steen Larsen, føler sig udsat for en hetz i pressen.
Det fremgår af P4 Fyn, som har talt med Knud Steen Larsen onsdag.
Knud Steen Larsen, der i en årrække har været en indflydelsesrig topchef for Ewii (tidligere Trefor, red.) blev tirsdag fyret og stoppede med øjeblikkelig virkning efter et fem timer langt bestyrelsesmøde, hvor et flertal af repræsentanter krævede hans afgang.
Knud Steen Larsen har været beskyldt for dobbeltroller og luksusrejser for sponsorer i fodboldklubben OB. En eksterne advokatundersøgelse af bestyrelsen i Ewii fastslår dog, at Knud Steen Larsen juridisk set ikke har gjort noget forkert. Og ifølge flere medier, var det da også summen af en lang række sager, der fik bestyrelsen til at fyre ham.
Til P4 Fyn fortæller han, at hans afgang ikke sker frivilligt, at det er bestyrelsen, ikke ham, der har truffet beslutningen, men at han accepterer den, og at han gerne ville være blevet i sit job.
Om advokatundersøgelsen siger han ifølge P4 Fyn:
»Den konklusion er jeg glad for, men jeg er ked af det billede, som er blevet tegnet af mig i pressen. Det har været hamrende forkert og uden hold i virkeligheden«.