Fyret DONG-direktør fik 18,5 millioner kr.

DONG Energy blev i 2012 kendt for sine høje aflønninger af visse medarbejdere. 2013-regnskabet afslører, at den fyrede koncernfinansdirektør Carsten Krogsgaard Thomsen også blev forgyldt.

DONG Energys forhenværende koncernfinansdirektør Carsten Krogsgaard Thomsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

DONG Energys tidligere koncernfinansdirektør Carsten Krogsgaard Thomsen, der blev fyret i oktober 2013, fik et klækkeligt økonomisk plaster på såret.

Engergikoncernen har således betalt ham 18,5 mio. kr. i løn og fratrædelsesgodtgørelse i det forgangne år. Den tidligere CFO har således modtaget 4,7 mio. kr. i ordinær løn, 9,1 mio. kr. i løn i opsigelsesperioden på 18 måneder plus en fratrædelsesgodtgørelse på 4,7 mio. kr., svarende til 12 måneders løn. For hele 2012 fik Krogsgaard Thomsen en aflønning på 6,3 mio. kr. - inklusive variabel løn.

Krogsgaard Thomsen, der i januar er blevet ansat som finansdirektør i den Novo-ejede børskandidat NNIT, fungerede i en periode som koncerndirektør for DONG, efter at den tidligere adm, direktør Anders Eldrup, var blevet fyret i marts 2012.

Eldrup  har i 2013 fået 8,7 mio. kr. yderligere i fratrædelsesgodtgørelse. Eldrup fik allerede i 2012 en fratrædelsesgodtgørelse på 6,1 mio. kr., men der opstod uenighed om, hvor meget han egentlig var berettiget til. Der var i lang tid uenighed mellem ham og bestyrelsen, men han vandt sidste år en voldgiftssag, som tildelte ham yderligere godtgørelse, så det endte med en total fratrædelsesgodtgørelse svarende til 21 og en halv måneds løn.

Eldrup efterfølger Henrik Poulsen, der nu har aflagt sit første regnskab for et helt år, har sidste år fået et samlet vederlag på 10,7 mio. kr., hvoraf de 8,6 mio. kr. er fast løn og resten variabel.

Totalt set blev lønnen - inklusive fratrædelsesgodtgørelser - til DONG Energys direktion sidste år mere end fordoblet til 39, mio. kr. fra 17,4 mio. kr. i 2012.

De samlede lønomkostninger i DONG Energy-koncernen faldt til 3.491 mio. kr. fra 3.638 mio. kr. I løbet af  2013 faldt antallet af medarbejdere i energikoncernen med cirka 500 til 6.500.

Det samlede honorar til DONG Energys bestyrelse med den afgående Fritz Schur i spidsen beløb sig sidste år til tre mio. kr., hvilket var uændret i forhold til året før.