Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det fynske hotelpar Jan og Dorte Milling hitter i provinsen med deres hotelkæde, som bærer ægteparrets efternavn. Milling Hotels med hovedsæde i Odense landede i regnskabsåret for 2015 et overskud på 11,4 mio. kr. mod 6,5 mio. kr. i 2014.
Den fynske kæde omfatter hotellerne Ansgar, Windsor og Plaza i Odense, Saxildhus i Kolding, Hotel Park i Middelbart og Hotel Søpark i Maribo. Antallet af overnattende gæster er steget med over 30.000 gæster i løbet af et år, fremgår det af selskabets regnskab. Det svarer til en stigning på næsten 25 pct.
»Vi er ovenud tilfredse. Årsregnskabet viser med al tydelighed, at vi satser rigtigt og samtidig er dygtige til at justere vores forretning efter de behov, der konstant opstår,« siger Jan Milling.
Det nyeste hotel i ægteparrets kæde er Hotel Søpark i Maribo. Familien overtog hotellet i begyndelsen af 2015 og har fået forvandlet et større underskud til et overskud på godt to millioner kroner. Det er i øvrigt ægteparrets 25-årige søn, der indtager rollen som direktør for kædens senest tilkøbte hotel.
»Vi er konstant på udkig efter spændende projekter, vi kan købe og forme efter den opskrift, som har virket godt på alle vores andre hoteller. Vores mål er helt sikkert at blive landsdækkende,« siger Jan Milling.