Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den fynske virksomhed Andresen Towers har siden 2006 arbejdet på at udvikle et særlig højt vindmølletårn.
Tårnet er 100 meter højt og har sikret arbejde til 100 mand og skabt fundamentet for et spritny fabrik.
Udviklingen er siden 2009 sket i tæt samarbejde med vindmølleproducenten Siemens Wind Power, med hvem der er indgået en længerevarende ene-forhandlingsaftale.Virksomheden fik tirsdag eftermiddag overrakt DI’s Produktpris for netop det høje tårn på DI Topmødet 2012 i Forum i København.
Det nye vindmølletårn er målrettet opførelsen af store vindmølleparker på land og primært i skovområder, hvor møllerne vil være i stand til at producere strøm konkurrencedygtigt og samtidigt uden at være til gene for naboer.
Tårnet er opbygget i mindre segmenter af 13,5 meters længde, som boltes sammen på stedet. Dermed bliver det muligt at køre rundt med tårnet på landevejen med almindelige lastbiler. Hidtil har transporten af de traditionelle vindmølletårne kun kunnet foregå med store og tunge specialtransporter. Med segmenttårnet nedsættes omkostningerne til transport markant i forhold til andre tårntyper.
Med det nye vindmølletårn bliver det muligt at få vindmøller på land op i højder, hvor vindforholdene er optimale og stabile – højt oppe over trætoppene og langt væk fra beboelsesområder.
I så store højder får man mere strøm for pengene. De første to større projekter med til sammen 32 tårne vil blive leveret inden udgangen af oktober, og ordrebogen er fuldt belagt langt tid fremover.