Grundlaget for Nordsø-aftalen, som sidste år blev vedtaget for at sikre milliardinvesteringer til renovering af boreplatformene i Nordsøen, ser ud til at smuldre. Flere af aftaleparterne trækker nu deres støtte til den del af finansieringsforslaget, som skal findes hos Vækstfonden.
Et lån på op til en milliard kroner i dårlige tider er nemlig ikke nok til at erstatte det trecifrede millionbeløb, som årligt skal tages fra Vækstfonden til finansiering af Nordsø-aftalen, lyder det fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og det Radikale Venstre.
»Vi kan ikke støtte forslaget i dets nuværende form, og det har vi informeret ministeren om,« siger erhvervsordfører for Dansk Folkeparti, Hans Kristian Skibby.
Partierne er imod refinansieringsaftalen, som skal kompensere Vækstfonden for det årlige trecifrede millionbeløb.
En ministers personlige vurdering
Forslaget er tidligere blevet kritiseret af erhvervsorganisationer og økonomer for at udhule Vækstfondens økonomiske grundlag, da det er uklart, hvornår lånet kan træde i kraft, og da en maksimal låneramme på en milliard kroner er lavt sat i forhold til Vækstfondens aktivitetsniveau på seks milliarder kroner om året.
»Den milliard kan Vækstfonden ikke bruge til så meget, for Vækstfonden ved jo reelt ikke, hvornår de har den til rådighed, og så er der hele ministerbemyndigelsesdelen, som vi er meget bekymrede om,« siger Hans Kristian Skibby (DF).
Ifølge forslaget skal lånemuligheden træde i kraft, hvis Vækstfonden kommer i økonomiske problemer i tilfælde af »lavkonjunktur eller et fastfrosset venture-marked«. Ifølge økonomer er der her tale om meget vage definitioner, som kun kan afgøres ud fra en personlig vurdering, og ifølge aftalen skal den endelige beslutning tages af én minister.
Hos Socialdemokratiet er man ifølge erhvervsordfører Thomas Jensen enig i, at ministerbemyndigelsen er problematisk, da det ifølge aftaleteksten er finansministeren, der skal afgøre, hvornår lånet kan træde i kraft.
»Vi skal sikre, at det ikke bare bliver en finansminister, som kun tænker på pengekassen. Der skal være fuldt fokus på at løbe nye virksomheder i gang og skabe fremtidens arbejdspladser,« siger Thomas Jensen (S).
Socialdemokratiet mener således, at det bør fremgå klart af aftaleteksten, at afgørelsen om, hvorvidt Vækstfonden kan modtage et lån, skal ligge hos erhvervsministeren.
Hos Dansk Folkeparti ser man dog hellere, at det bliver aftaleparterne, der afgør, hvornår lånet til Vækstfonden skal træde i kraft.
Nye forhandlinger
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) forstår ikke partiernes kritik, da hensigten med lånerammen er, at den skal være til rådighed for Vækstfonden i helt særlige tilfælde, hvor fondens økonomi kommer under pres i tilfælde af konjunkturtilbageslag. Han ser det nuværende lovforslag som en udvidet mulighed for Vækstfonden.
»Vækstfondens bestyrelse kan til enhver tid indstille over for erhvervsministeren, at der trækkes på lånerammen,« lyder det fra Brian Mikkelsen i en skriftlig kommentar til Berlingske Business.
Han er dog åben for at tage forslagets formulering op til forhandling endnu engang.
»Når der er en bekymring omkring Vækstfondens låneramme blandt nogle af Folketingets partier, så drøfter jeg selvfølgelig gerne dette i behandlingen af lovforslaget, så vi kan finde en løsning, alle er trygge ved,« siger Brian Mikkelsen (K).
Hos det Radikale Venstre er man nu klar til at se på helt nye muligheder, og erhvervsordfører Martin Lidegaard indbyder Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti til forhandlinger om et ændringsforslag til aftalen.
Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er som udgangspunkt åbne for et samarbejde, men partierne ser hellere, at forhandlingen tages op med alle aftaleparter.
»Der er tale om udmøntningen af en aftale, så regeringen må lytte til os og sikre, at fondens aktivitet ikke begrænses af udbyttepolitikken. Derfor skal adgangen til lånefaciliteten justeres i lovforslaget, så den lever op til det,« siger Thomas Jensen (S)
Forslaget bliver sendt til afstemning i Folketinget i begyndelsen af april.