Frysende køer gør BigMac'en dyrere

Køerne har tabt appetitten i en vinter, der har været ualmindelig hård ved kræene. Så nu kan de amerikanske forbrugere se frem til, at BigMac’en stiger i pris. Det kan også smitte af på Danmark. Forklaring følger.

Foto: Jens N¿rgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I stedet for at bruge energi på at holde på fedtet, har køerne brugt den på at holde varmen. Så nu stiger oksekødpriserne i USA efter, at den benhårde vinter har betydet, at køerne ikke er blevet fedet ordentligt op. Det skriver britiske Financial Times.

Siden december er kvægpriserne steget med mere end 20 procent og ligger nu omkring en dollar per pund, hvilket er en milepæl i den verden. Som da prisen på en tønde olie for år tilbage krydsede den magiske grænse på 100 dollar.

Det trækker linjer helt ind i hver enkelt filet mignon-restaurant og McDonalds, hvor amerikanerne kan se frem til højere priser på menukortene.

Der ligger flere forklaringer bag den hastige prisudvikling: På globalt plan er mængden af okse- og kalvekød faldet tre år i træk, fordi kogalskab, tørke i USA og rekordhøje foderpriser har fået landmændene til at skrumpe kvægflokken og kødmængderne. Så kom den benhårde vinter, der forhindrede de frysende køer i at blive fedet op, og nu er priserne altså steget med en hast, der ifølge Financial Times ikke er set i 30 år.

Kolde køer kan påvirke Danmark
Prisstigningerne som følge af de forfrosne køer kan også nå frem til Danmark.

- Der vil være en vis afsmitning over til europæiske priser. Så alt andet lige vil det betyde, at når verdenspriserne bliver en smule højere, så bliver priserne lidt højere på kød generelt. Men det er ikke nogen voldsom effekt, vi taler om, siger Karsten Flemin, chefkonsulent hos Landbrug og Fødevarer, der er hovedorganisation for landbrugs- og fødevareerhvervene.