Frynsegoder der gør dobbelt godt

Alt for mange danske videnarbejdere behandles som kvæg, frem for som de individualister, de er, både når det gælder arbejdsvilkår og fryns. One-size-fits-all duer ikke, når det gælder den svære kunst at holde sig koncentreret.

Tegning: Jens Hage Fold sammen
Læs mere
Hvad er årsagen til, at de arbejdsvilkår og frynsegoder, der tilbydes nutidens videnarbejdere, oftest er så gammeldags, så udifferentierede og ikke sjældent også hæmmende for effektiviteten? Ligger forklaringen mon i skattesystemet, overenskomst-jantelove, vanetænkning eller kontrolitis?

Fri telefon, medarbejderbredbånd, hjemme-PC, »lækker, sund frokostbuffet«, motoriserede hæve/sænkeborde, fleksibel arbejdstid, kunst på væggene og et par kondimaskiner i kælderen flytter ingen og fastholder ingen. Det er, hvad der må kaldes almindeligheder. Noget, der er inden for alle videnarbejderes rækkevidde.

Men tag noget så enkelt som muligheden for et lille enkeltmandskontor, for det menneske, der trives bedst dermed! Njet, njet og atter njet. Det privilegium hører toppen af hierarkiet til.

Heldigvis er det omsider bevist sort på hvidt, hvad videnarbejdere længe har vidst, nemlig at kontorlandskaber typisk skaber irritation, koster koncentration og dermed megen effektivitet for virksomheden. Men der gik desværre mode i at forestille sig, at nul vægge altid er lig nul barrierer for videndeling. For moden talte dog også det banale med, at der kunne spares på vægge og døre, og med at usikre chefer har en tendens til at tælle bagdele i stolesæderne som udtryk for produktivitet.

Hæmmet af IT-bøvl
Kig så på et jævnligt påtrængende problem, nemlig bøvl med PC’en, netværket, printeren eller andet på IT-fronten. Hvor længe går der, inden videnmedarbejderen får hjælp? Måske så længe, at han først bruger en time af sin egen eller en kollegas dyrebare tid til at forsøge at løse IT-problemet, inden han ringer til den stressede supporter, der er i fuld firspring på vej op til den utålmodige direktør, hvis trådløse mus pludselig ikke fungerer.

Hvilken forskel det vil gøre, hvis firmaet ansatte så mange ekstra IT-supportere, at der kunne gives garanti for, at 95 procent af alle IT-problemer ville være løst inden for 20 minutter. Så kunne virksomheden tilmed tiltrække og fastholde de allerbedste supportere, i stedet for som nu at have en evig udskiftning af nedbrændte hjælpere suppleret måske med en trofast, rar »cykelsmed«, der gør sit bedste.

Men i en tidsalder, hvor vi snakker om at møde kunden på dennes præmisser, hvor vi taler om at skræddersy produkter til individuelle kundebehov, kniber det stadig med at se værdien i, at kunne tilbyde arbejdsvilkår og fryns a la carte, afpasset til den enkeltes medarbejders behov. Et behov, som kan reflektere alder, forskellige livsprioriteringer, særheder og meget andet.

Omsorgsdag for barnløse
Tag for nogle af de allermest driftssikre videnarbejdere over et helt livs karriere. De mennesker, der ikke har børn. Alle dem, der igennem årtier skal redde røv på røv, når kolleger har barns første sygedag, barselsorlov, forældreorlov etc. etc.

De barnløse trænger om nogen til omsorgsdage – til sig selv. Men nej. Det er majoriteten, altså børnefamilierne, der plejes, ikke pariaerne. Selv der, hvor det ikke er fagforeningerne, der stiller krav.

»Du kan få eget kontor, arbejdstider, der passer dig som A- eller B-menneske, to årlige omsorgsdage for dig selv, og vi lover dig, at du aldrig skal slås med IT-problemer!« Mon ikke jobannoncer med dette indhold vil give pote. Endnu mere, hvis den, der er bundet til en anden landsdel, også accepteres.

Lad mig slutte med et ekstremt eksempel. Det er Google, som nogen efterhånden elsker at hade, ligesom Microsoft har sin faste hadskare.

Hos Google ønsker man at »fjerne alle de sten«, der kan ligge i vejen for, at videnarbejdere kan koncentrere sig om det vigtigste. Der er velbemandede »Techshops«, hvor de ansatte lige kan hente sig en kraftigere PC, eller få hjælp til et akut problem. Der er smidig transport til og fra arbejde og gratis morgenmad, frokost og middagsmad tilberedt at de bedste kokke.

Google har tilbud om rådgivning om den personlige økonomi, økonomisk støtte til adoption, massage, rene T-shirts to gange om ugen, og smidig transport til og fra arbejde. Der er mulighed for at få tøjet vasket, og cyklens punkterede dæk fixet. Der er vuggestue og børnehave og meget, meget andet.

Google-haderne udlægger sammensuriet af tilbud som midlet til at lokke unge, brilliante, nyuddannede til at lægge hele deres liv i Google.

En dansk, midaldrene IT-forsker, der arbejder hos Google i Californien, har en anden vurdering.

»Det er den bedste arbejdsplads, jeg har været på,” lyder vurderingen, og i den indgår både kollegernes engagement, arbejdsvilkår og fryns.

Men hvad tæller for dig?

Ordet er dit på min blog it-bizzen.blogspot.com