De fleste kender faktisk Anna von Lowzow, uagtet hun selv ville være den første til at sige, at livet ikke handler om at være kendt.
I årtier har hun fortalt historier om os selv. Senest var det von Lowzow, som i efteråret 2019 på DR forvandlede Hans Kongelige Højhed prins Joachim til historiefortæller. En original idé var det at vise nye sider af prinsen og samtidig fortælle danmarkshistorie.
Måske endnu flere husker den enestående udsendelsesrække »En Kongelig Familie« fra 2004, som gik sin sejrsgang herhjemme og i udlandet, fordi det lykkedes at samle 30 af Christian 9.s – Europas svigerfar – efterkommere til at fortælle om den kongelige familie, herunder Dronningen.
15. august fylder Anna von Lowzow 60 år.
Når man ser hendes udsendelser, hvad enten hun er producent eller instruktør, går nogle ord igen. De må være omhu, kvalitet, entusiasme, fascination og historie. Det er også varemærket, de gange hun har gæstet TV 2 som hofreporter ved store kongelige begivenheder og dermed mødt danskerne foran kameraet fremfor bag kameraet.
Von Lowzows produktioner har klare fingeraftryk og genkendelighed – og så har de nået mange danskere, hvis man også tænker på dokumentarfilmene fra 2011 om, hvordan nogle af Napoleons juveler endte som en del af de danske kronjuveler eller fortællingen om polarforskeren Knud Rasmussen fra 2017.
Mange af Anna von Lowzows produktioner er blevet solgt vidt og bredt i udlandet. Måske det også sker med det næste store projekt, som skal handle om Danmarks måske største videnskabsmand gennem tiderne, Niels Bohr.
Anna von Lowzow er på én gang både et moderne menneske og en anakronisme.
Man er en anakronisme, når man tilhører en gammel adelig familie og voksede op på familiens gård, Lerchenborg ved Kalundborg, som datter af kammerherre, hofjægermester, godsejer Christian Lerche-Lerchenborg og siden bliver gift med kammerherre, hofjægermester, godsejer Klaus von Lowzow fra Estruplund ved Randers Fjord i Østjylland.
Der er ikke mange adelige i Danmark, og endnu færre, der stadig har et gods.
Men kernen er, at Anna von Lowzow – ligesom sin mand, der er advokat – har gjort en dyd ud af at bruge sine talenter og i hendes tilfælde sin kreativitet og stærke vilje i Nordisk Film og de andre steder, hvor hun lægger sin store energi som eksempelvis formand for Dansk Adels Forening, bestyrelsesformand for herregårdsmuseet Gammel Estrup eller såmænd Bridgeforbundet.
Retten til en historie
Hvordan går det alt sammen op, fristes man til at spørge? Klaus og Anna von Lowzow pendler såmænd bare fast mellem arbejdet i København og gården i Jylland. Et samspil mellem det rastløse og det rolige.
»Som adelig tilhører man en slægt, som har haft en vis betydning i fordums tid. Det ligger meget dybt i de adelige familier, at man kender sin slægt og ved, at slægten engang har haft en betydning,« sagde Anna von Lowzow i et interview i Kristeligt Dagblad i 2016.
Nogle vil måske se den slags udtalelser som højrøvede eller arrogante.
Hertil vil Anna von Lowzow sige, at hun ikke anser sig selv for at være bedre end andre mennesker. Men hun vil insistere på, at hun har retten til at værne om at have en historie, ligesom hun i sine film igen og igen har mindet danskerne om deres egen kollektive historie, der også omfatter fortællingerne om moderne arkitekter som Jørn Utzon, maleren P.S. Krøyer eller forfatteren Karen Blixen.
Det var måske engang umoderne at have rødder eller en bevidsthed om, hvor man kommer fra, om det er så Lerchenborg eller Viborg.
»Lavere skat kan således ikke være et mål i sig selv for en konservativ,« skrev Anna von Lowzow tidligere på året, da hun rettede en skarp kritik af De Konservatives formand Søren Pape for at tale alt for meget om skat og alt for lidt om, hvor samfundet skal hen:
»Derfor må Søren Pape forklare, hvordan man med lavere skat kan opnå en velfungerende samfundsstruktur, der sikrer fællesskabet. Vi skal betale den skat, der er nødvendig for at drive det samfund, som Det Konservative Folkeparti vil være fader for. Hverken mere eller mindre,« skrev hun, og det vakte ikke jubel hos en del konservative.
Bare et eksempel på Anna von Lowzows klare hoved og frygtløshed i forhold til både venner og fjender. Den kan man møde i Berlingske, hvor hun i Business fast skriver om, hvad erhvervslivet burde gå op i. For hende er det helt naturligt at have en mening – klare meninger – om sin samtid og de mennesker, som har magt. Det bliver hun også nok ved med.
