Frygtet svinepest rammer danskejet svinefarm

Den alvorlige virussygdom afrikansk svinepest har ramt den første store svinefarm i EU, der ejes af det danske firma Idavang. Det vil næppe lette mulighederne for at få genåbnet for EUs kødeksport til Rusland.

Eet stort udbrud af svinepest på en danskejet svinefarm i Litauen kan gøre det endnu sværere at lirke døren op for eksport til Rusland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Johan Gadegaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er den danskejede Rupinskai Farm i Litauen, der ejes af investeringsselskabet Idavang, der er rullet ind i affæren.

Veterinærmyndighederne i Litauen og ledelsen på Idavang, der i øjeblikket er i gang med en masse undersøgelser i sagen, har i weekenden aflivet samtlige 20.000 svin på den danske farm, lige fra søer til slagtesvin. Det sker efter, at 60 dyr midt i sidste uge blev fundet døde på farmen, og det blev konstateret, at der var tale om udbrud af afrikansk svinepest, African Swine Fever (ASF).

Det er første gang, at en stor kommerciel svinefarm i EU rammes. Det sker i kølvandet på lignende sygdomsudbrud på små farme, hver med få grise i Polen og Letland. 

Al eksport af svin fra EU - både kød og avlsdyr - til Rusland har været stoppet siden februar på grund af den dødbringende svinepest i lettiske og polske vildsvin.

I 2013 eksporterede Danmark 131.000 tons svinekød og 50.000 avlsdyr til Rusland, der importerer knap 70 procent af det svinekød, der bliver spist af russiske forbrugere, fra Østersøen i vest til Beringstrædet, der ligger 10.000 km mod øst. Hovedparten af kødet bliver spist af forbrugerne i de store byer i den europæiske del af Rusland eller i Ural-området.

Den afrikanske svinepest har dermed lagt EUs eksport af svinekød til Rusland helt ned. Det har ført til, at danske svineproducenter oplever et kraftigt dyk i deres afregningspriser. Det russiske importstop kan komme til at koste dansk landbrug over to milliarder kroner i tabte indtægter på årsbasis, da danske slagterier ikke kan afsætte alt fra kød og fedt til høje priser til Ruslands kødindustri til pølseproduktion.

Problemet for slagterierne er, at produkterne må afsættes til spotpriser i EU, der har rigeligt med kød til pølseproduktion. Dermed er danske svineavlere blevet de helt store tabere i sagen om afrikansk svinepest i EU. Indtil for et halvt år siden købte Rusland årligt svinekød fra EU for 10,5 milliarder kroner - og dermed en betydelig del af EUs eksport.

Med udbruddet af svinepest på storfarmen i Litauen er situationen forværret på grund af, at sygdommen nu ikke længere kun er konstateret i europæiske vildsvin, men også i kommerciel svineproduktion i Europa. 

Svinepesten på farmen, der har ry for at køre en moderne og effektiv mønsterproduktion efter allerhøjeste europæiske standarder, gør det næppe lettere for EU at få genåbnet kødeksporten til Rusland. Det erkender man i dansk landbrugs brancheorganisation Landbrug & Fødevarer. Sygdommen er ufarlig for mennesker, men hele EUs eksport af svinekød til Rusland står på spil på ubestemt tid. EU finder det uberettiget, at russerne har lukket for kød fra hele unionen.

Verdenshandelsorganisationen World Trade Organisation, WTO, ser i øjeblikket på Ruslands handelsembargo samtidig med, at EU-Kommissionen fortsat forhandler med de russiske myndigheder om at få genåbnet eksporten helt eller delvist fra EU så hurtigt som muligt. Men det kan i værste fald tage flere år, før WTO træffer en afgørelse, hvis ikke EU og Rusland i mellemtiden forhåbentlig finder en løsning vurderer Karsten Flemin, chefkonsulent for markedsanalyser i Landbrug & Fødevarer.

En af hans kollegaer ser ligeledes med dyb alvor på situationen:

»Det er bekymrende, at vi nu ser afrikansk svinepest i svin på farme. Det siger noget om, at potentialet for, at virussygdommen kan komme ind i besætninger, er til stede. Man kan godt frygte, at genåbningen af import af svinekød fra EU kan trække ud,« siger chefkonsulent Jan Dahl fra Landbrug & Fødevarer.

I sidste uge blev der fundet ét tilfælde af svinepest i en lille »baggårdsproduktion« med få svin i Polen, og for en måned siden var der ét tilfælde i en lille besætning i Letland.

Det mærkelige er, at Idavangs farm er et eksempel på den rigtige brug af biologiske sikkerhedsforanstaltninger mod smitte med svinepest, siger Jonas Milius, chef for veterinærmyndighederne i Lithauen.

Hos Idavang siger næstformand i bestyrelsen Jytte Rosenmaj, at man i øjeblikket undersøger, hvor smitten er kommet fra. For at finde ud af det, har Idavang hentet en dansk dyrlæge til Litauen, hvis veterinærmyndigheder er i højeste alarmberedskab. Farmen ligger i et område, hvor der i foråret har været udbrud af svinepest blandt vildsvin.

»Siden dengang har vi haft højeste sikkerhed. Der er bygget hegn omkring farmen, og ingen af vores medarbejdere har svin på bopælen. Derfor er vi lige nu et stort spørgsmålstegn og forstår ikke, hvor smitten kommer fra,« siger Jytte Rosenmaj. 

Udbruddet på farmen i Litauen er ekstremt alvorligt for Idavang, der dog har forsikret sig mod sygdom og produktionstab. Jytte Rosenmaj siger, at der endnu ikke er det fulde overblik over de økonomisk konsekvenser, da det er uafklaret, hvornår der må sættes grise ind på farmen igen. Idavang ejer 11 store svinefarme i Litauen og flere store farme i Rusland. 

Stoppet for EUs svinekødseksport til Rusland på grund af svinepest kan sammenlignes med mund- og klovsygen i kvæg i England tilbage i 2001, der spredte sig til Holland og Frankrig. Det førte til, at store dele af EUs oksekødseksport blev stoppet, og også dansk eksport blev ramt.