Frygt om mulig italiensk bankkrise efter brexit

Det britiske exit fra EU har sat røre i bankverdenen over hele Europa.

Italienske banker har i gennemsnit 17 pct. af sin lån portefølje i meget risikable lån, hvilket er mere end 10 gange så meget, som de amerikanske banker havde under finanskrisen. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: DIMITAR DILKOFF

Europæisk økonomisk usikkerhed på bagkanten af den britiske beslutning om at forlade EU i en cocktail med et exceptionelt højt niveau af betændte lån får italienske banker til at holde vejret.

Det skriver The Wall Street Journal.

Det britiske exit fra EU har sat røre i bankverdenen over hele Europa, da banksektoren allerede er hårdt presset af lave marginer og svag økonomisk vækst, men intet sted er nervøsiteten på højde med Italien, som har dårlig likviditet og mange ustabile lån.

- Brexit kan føre til en alvorlig bankkrise, kommenterer den tidligere topembedsmand i det italienske finansministerium Lorenzo Codogno, til The Wall Street Journal.

Italienske banker har i gennemsnit 17 pct. af sin lån portefølje i meget risikable lån, hvilket er mere end 10 gange så meget, som de amerikanske banker havde under finanskrisen.

Den Italienske regering har i længere tid gennemført flere tiltag for at adressere bankernes ustabilitet, men uden nogen større effekt.